Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Danske forældre køber dyrere børnetøj, end de har råd til

En sjettedel af de danske børneforældre bruger mere end 600 kr. om måneden på tøj til hvert af deres børn, viser ny undersøgelse fra YouGov for Søndagsavisen.
En sjettedel af de danske børneforældre bruger mere end 600 kr. om måneden på tøj til hvert af deres børn, viser ny undersøgelse fra YouGov for Søndagsavisen.

Hver tiende danske forælder køber dyrere tøj til deres børn, end de egentlig har råd til. Det viser en undersøgelse, YouGov har foretaget for Søndagsavisen.

“Forældre vil gøre alt for, at at deres børn er en del af gruppen. Der er ikke noget værre som forældre end at opleve, at ens barn bliver stødt ud af gruppen,” siger formand for Børnerådet Per Larsen til Søndagsavisen

Undersøgelsen peger på, at en tiendedel af de danske forældre med en husstandsindkomst på mindre end 400.000 har købt dyrere tøj til barnet, end de egentlig har råd til.

“Vi ved, at børnene selv oplever, at det er lettere at blive accepteret i gruppen, hvis man går i de rigtige tøjmærker. Det er et gedigent problem for de familier, der ikke har indtjeningen til at være med,” fortsætter børnerådsformanden i artiklen.

YouGov-undersøgelsen peger på, at knap hver fjerde familie bruger 400-600 kr. pr. måned på tøj til hver barn, mens ca. en sjettedel svarer, at de bruger mere end 600 kr. månedligt på tøj til børnene under 10 år.

Kilde: Søndagsavisen.