Cancer-landsbyer. Smag lige på ordet, der opstod, da man for en del år siden opdagede, at der i og omkring en række kinesiske landsbyer var markant flere kræfttilfælde end gennemsnittet – blandt andet registrerede forskere ved Dezhou University i Shandong-provinsen, at der i en typisk cancer-landsby var 100 dødsfald ud af en befolkning på 1200 personer over en femårig periode.

Men nu har den kinesiske regering for første gang offentligt anerkendt fænomenet cancer-landsbyer og taget initiativ til at vende bøtten.

I Kina har man nemlig denne uge sortlistet i alt 58 kemikalier og videre udpeget tekstilindustrien som en af i alt syv risikoindustrier (der også tæller blandt andet petroleumraffinaderier, medicinalindustrien samt produktion af nukleart brændsel og kemiske fibre), beskriver blandt andre NewScientist.com.

Det betyder, at kemikalier som DEHP og NP, der var hovedpersoner i den sag med blandt andre Bestseller og Zara på rollelisten, der udspillede sig i november sidste år, skal registreres i den kinesiske produktion frem til udgangen af 2015, hvorefter de 58 kemikalier skal klassificeres og enten helt udfases af produktionen eller reduceres betydeligt.

Forskere har ifølge NewScientist.com påpeget, at der eksisterer mere end 450 cancer-hotspots i Kina, og antallet af dødsfald forårsaget af kræft i Kina er steget 80 pct. fra 1970’erne til 2004. Udviklingsdirektør i det nordiske CSR-organ NICE, der har sekretariat under Danish Fashion Institute Jonas Eder-Hansen anser det kinesiske initiativ som udtryk for, at Kina er på rette vej:

”Bare udtrykket ‘kræftlandsbyer’ får jo hårene til at rejse sig. Det er nødvendigt, at kineserne kommer op i gear for at gøre noget ved tekstilproduktionens miljømæssige udfordringer – initiativet er et skridt i den rigtige retning, og jeg tror kun, vi har set starten.”

Hvad kan man yderligere gøre for at sikre miljøet i Kina?

”I Danmark er vi jo kendt for innovative teknologiske løsninger inden for fx vandrensning og enzymer. Man burde i samlet flok fortælle kineserne om de gode tiltag, som allerede findes og i fællesskab finde ud af de bedste implementeringsmuligheder. Enzymer i produktionen gør det fx muligt at erstatte mange af de farlige kemikalier, som ellers udledes i vandløb og floder.”