Er dansk herremode blevet mere androgyn og drenget? Hvor skal herremoden bevæge sig hen? Og kan man egentlig binde et slips forkert?

FashionForum vil i de kommende dage spørge en række designere og folk bag de nyere danske herrebrands om, hvad de forstår ved den nye danske herremode og høre deres svar på denne kritik, der for nyligt lød i Politiken: 

”Dansk herremode er langt fra den succes, den bliver fremstillet som. Den nærmer sig stadig bunden med hastige skridt. Sagen er den, at alle mænd under 35, som man ser, ligner drenge. Overalt ses Den Nye Nordiske Mands look: ålestramme jeans, udringede T-shirts, unisexsko. […] Og når man en sjælden gang ser et slips, er det konsekvent bundet forkert. Der er noget råddent i Danmark. Det er muligt, at det er mode, men herremode er det ikke.”

Sådan indledte den herboende brite David Jenkins en debat i Politiken om dansk herremode anno 2013.

David Jenkins kritiserer blandt andet den danske herremode for dens ”postmoderne, dekonstruktivistiske og androgyne tendenser” og maler et billede af den danske scene for herremode, hvor jantelovskulturen og de udviskede kønsroller og klasseskel skinner igennem.

Han hylder samtidig de klassiske, konservative britiske dyder inden for herreekvipering: skrædderkunsten fra Savile Row, materialer af høj kvalitet og en sans for stil og klasse, som han ikke kan få øje på i den nye danske herremode.

”Selv i sin fritid er den unge britiske gentleman stadig langt mere til Hackett eller Paul Smith end til Soulland og Henrik Vibskov,” skriver Jenkins blandt andet i sit indlæg.

Læs om Silas Adler, designer bag brandet Soulland, er enig i kritikken.