Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Modeuge, Udland

Danske mærker: Messerne i Berlin er afgørende

Messerne i Berlin er uundværlige for flere danske brands, lyder det fra dansk agentur, der repræsenterede blandt andre Gestuz og Ganni i Berlin.
Messerne i Berlin er uundværlige for flere danske brands, lyder det fra dansk agentur, der repræsenterede blandt andre Gestuz og Ganni i Berlin.

Berliner-messerne er afgørende, lyder meldingen fra Nina Sejr Wiboltt, der ejer PR-bureauet 9PR, der netop har været på messerne Bread&Butter og Premium med en række danske brands – blandt andre Ganni, Samsøe Samsøe og Gestuz.

“Alle har forskellige formål med at tage af sted men uanset hvad, så er alle vors brands enige om, at messerne i Berlin er uundværlige,” fortæller hun til FashionForum.

Messerne er ikke bare adgang til et større marked – de er også kendt for at være både inspirerende og velstrukturerede, hvilket gør det til en tryg og god oplevelse at deltage:

“Messerne i Berlin er ekstremt strukturede. Vi får fx tilsendt alt det fornødne materiale inden vi ankommer og der er løbende opfølgninger, så man føler sig i gode hænder. De sørger simpelthen for alt og sådan er det hvert år.”

Nina Sejr Wiboltt fremhæver især Bread&Butter, som er den største af messerne:

“Bread&Butter er jo enorm. Det er en imponerende messe, der finder på noget helt nyt hver gang. De formår kort sagt at skabe en sindsygt spændende og god stemning.”