Når dårlig smag bliver god smag

<img class="alignleft" title="OSXDaily 2012-10-31 kl. 12.59.21″ src=”https://fashionforum.dk/wp-content/uploads/2012/10/OSXDaily-2012-10-31-kl.-12.59.21.jpg” alt=”” width=”99″ height=”91″ />Luisa Traina er designmanager hos Vero Moda med ansvar for de tendenser, der ligger til grund for Vero Modas mere end 5.000 årlige styles. Luisa Traina har været korrespondent for WGSN og Stylesight i Milano, London og København, og så driver hun også trendbloggen Look Through Me

På FashionForum blogger hun på skift med trendkonsulent Sara Ingemann Holm-Nielsen om trendanalyse, kommende sæsoner og hvordan din virksomhed bedst integrerer fremtidige tendenser.

Mere fra Trendeksperterne.

I de seneste sæsoner er begrebet “gode stil” blevet udfordret:

Vi har set en del eksperimenter, hvor det, vi normalt betegner som “dårlig stil” bliver hyldet som god stil. Vi har mixet og matchet forskellige print i det samme outfit, tilsat en neonfarvet clutch og måske et par sandaler med dyreprint for at fuldføre looket.

Denne farverige, mønstrede stil sås første gang i SS11-kollektionerne, hvor designere som Louis Vuitton, Christopher Kane, Clements Ribiero og Marc Jacobs viste en del forskellige kombinationer af print på catwalken.

Det var også i denne sæson, at den London-baserede designer Mary Katranzou solede sig i en massiv hype fra diverse fashionistaer og trendsættere efter at have vist sin debutkollektion af kjoler med helt særlige avantgardistiske print. Den slags havde modeverdenen ikke set før.

Alle disse printede styles fra catwalken blev senere brugt i modemagasiner, til fotoskydninger og sat sammen på kryds og tværs i en sådan grad, at mange anså det for decideret smagløst. Alligevel blev de spraglede, smagløse outfit ved med at præge modebilledet, og det kulminerede i SS12-kollektionerne, og trenden kommer helt sikkert også til at fortsætte i de kommende sæsoner.

En figur, der har banet vejen for det pjuskede look, er Carrie Bradshaw fra serien Sex and the City, der var stylet af Rachel Zoe, som selv praktiserer og mestrer den skæve stil til perfektion. I januar 2014 kan vi forvente at se mere til hovedpersonens aparte stil i den nye serie The Carrie Diaries. Serien følger Carries teenageliv, altså årene inden hun bliver klummeskribent i New York. Denne gang er det Eric Daman, Rachel Zoes tidligere assistent, der styler Carrie, som i den nye serie spilles af Anna Sophia Robb.

Hvis man ser traileren for den nye serie, står det klart, at vores tv det næste år vil bugne af mix og match. Fx optræder Anna Sophia som Carrie iført en metallic kjole med et regnbuefarvet bælte i taljen og en multifarvet leopardprintet cardigan slynget over. Det er en ny måde at designe, style og klæde sig.

Interessen for hele det her begreb, hvor dårlig smag er god smag, er en reaktion på det faktum, at vi har fortolket 90’erne, 70’erne, 60’erne og 30’erne til døde.

Vi har brugt disse årtier igen og igen og på så mange måder, at designerne nu er begyndt at eksperimentere med at sidestille to forskellige æraer for at skabe en ny. Det gør de fx ved at blande 80’erne med 30’erne eller detaljer fra Belle Epoque med futuristisk-minimalistiske silhuetter.

Hvis vi bevæger os over i musiksprog, så prøv at tænk på et klaver med dets 88 tangenter. Der er et begrænset antal kombinationsmuligheder du kan spiller, før det hele kommer til at lyde ens.

Og det er her, du må begynde at bryde det velkendte op og tolke det på ny. Du er nødt til at udfordre det, der bredt beskrives som god, melodisk musik. Du bliver nødt til at improvisere og bruge synkopering: Variere rytmen, og skabe uventede off-beats.

Denne uventede off-beat-stemning var faktisk det, der startede jazz-bevægelsen, og det er interessant at se, hvor mange ligheder der er med den improviserede, legende mode vi ser i øjeblikket. Som Miles Davis udtrykte det så fint:

“Don´t play what’s there, play what’s not there.”

(“Spil ikke det, der findes i forvejen. Spil det, der ikke findes.”