Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Ganni ekspanderer på hjemmebanen

Danske Ganni åbner nu endnu en butik. Det er nummer to inden for kort tid og det til trods for, at brandet ikke havde nogle planer om at blive et detailbrand.
Danske Ganni åbner nu endnu en butik. Det er nummer to inden for kort tid og det til trods for, at brandet ikke havde nogle planer om at blive et detailbrand.

Danske Ganni åbner nu endnu en butik. Det er nummer to inden for relativt kort tid, til trods for at brandet ikke havde nogle planer om at ekspandere og blive et decideret detailbrand. Men da to lokaler med den rette arkitektur og beliggenhed blev ledige, greb brandet chancen og gik fra en til tre butikker i København.

“Som vi også har meldt ud før, var vi egentlig godt tilfredse med vores butik i Store Regnegade og havde ingen planer om at åbne flere i Danmark. Men så kom først muligheden for at åbne Gl. Kongevejsbutikken, og lige efter også butikken på Østerbrogade,” fortæller kreativ direktør Ditte Reffstrup.

Det var da de helt rigtige lokaler viste sig, at brandet sadlede om og besluttede sig for at åbne de to nye butikker på hhv. Frederiksberg og Østerbro i København.

“Begge er hjørnebutikker med fantastiske vinduer ud mod befærdede men charmerende hovedstrøg i hjertet af hver sin Københavnerbydel – lokaler i en klasse, som man sjældent kommer i nærheden af,” siger Gitte Reffstrup og fortsætter:

“De tre lokaler deler en række karakteristika, som understøtter vores projekt perfekt og som står klarest frem på Østerbrogade. Charmerende, ældre bygninger med højt til loftet og fine detaljer. Højtideligt og lidt eksklusivt uden at blive for stift. Et storartet match til vores butikskoncept, som bl.a. trækker på referencer fra klassiske danske frokostrestauranter som Skt. Annæ og Gitte Kig og henfaldne orangerier som man kender det fra det engelske landsted i en Agatha Christie-krimi.”

Ganni blev stiftet af Frans Truelsen i 2000 og i dag sælges det i 11 europæiske lande, i Japan, USA og Rusland. Med de to nye butikker i København, har Ganni nu frem butikker i Danmark; en i Odense, en i Århus og tre i København.