12.12.12
Svenske Monki åbner første butik i Berlin
Monki er klar med første butik i den tyske hovedstad - 300 kvadratmeter indrettet i vaskeægte "Monki 3.0"-stil.Den svenske modekæde Monki, der ejes af H&M og har otte butikker fordelt over hele Danmark, åbner nu første butik i Berlin. Det skriver flere kilder – blandt andre Sportswearnet.com.
Butikken i Hackescher Markt i Berlin forventes åbnet tidligt på foråret i 2013, og bliver fordelt på to etager med 300 kvadratmeter, indrettet i kædens prisvindende designkoncept: “Monki 3.0”.
“Vi har gennem en tid ledt længe og grundigt efter den perfekte lokation i Berlin,” siger adm. direktør for Monki Henrik Aaen Kastberg, der fortsætter:
“Tyskland er et af vores hurtigst voksende markeder, og Berlin er sådan en levende, forskelligartet avantgarde-metropol – det føles som et meget naturligt hjem for Monki.”