Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Fashion Law: Skal din webshop e-mærkes?

E-mærket er ikke lovpligtigt, men en frivillig mærkningsordning for virksomheder, der driver online handel.
E-mærket er ikke lovpligtigt, men en frivillig mærkningsordning for virksomheder, der driver online handel.

I samarbejde med FashionForum.dk bringer advokat Christina Wiesner, der er partner i NORDIA Advokatfirma og arbejder med immaterialret og alt, der vedrører modebranchen, en række indlæg om alt fra kontraktforhold til varemærkerettigheder. Denne gang handler det om e-mærket. For yderligere information, kontakt Christina Wiesner: cwi@nordialaw.com.

E-mærket er ikke lovpligtigt, men en frivillig mærkningsordning for virksomheder, der driver online handel.

Ideen med e-mærket er, at give forbrugerne større tryghed, når de handler online. Og efter alt at dømme ud fra undersøgelser om e-mærket, ser det ud til at virke efter hensigten. Ifølge en af undersøgelserne, foretaget af webbureauet Dwarf, tillægger 87 % af danskerne e-mærket betydning, når de handler på nettet. Af de adspurgte svarer 28 %, at e-mærket har afgørende betydning for deres køb på nettet.

De krav der stilles for at blive e-mærket, kan kort opsummeres til følgende:
– Oplysninger om virksomheden – der må ikke herske tvivl om, hvem kunden handler med
– Virksomhedens kundeservice – kunden skal være klar over, hvilken service I tilbyder
– Nyhedsbreve og konkurrencer – markedsføringsloven skal overholdes
– Aftalevilkår og persondatapolitik – det skal være tydeligt, hvad der er aftalt, og hvad I bruger persondata til
– Betaling – kunden skal kunne betale med Dankort
– Ordrebekræftelse – kunden skal modtage en ordrebekræftelse lige efter købet
– Børn og unge – børn og unge må ikke vildledes på webshoppen
– Leveringstider – oplyste leveringstider skal overholdes
– Reklamation og fortrydelse – det skal være nemt for kunden at returnere og reklamere over et køb
– Klagenævnsafgørelser – I skal acceptere klagenævnsafgørelser
– Som e-mærket webshop skal man altså leve op til en række særlige krav, der ligger udover den danske lovgivning.

Ønsker I at få jeres webshop e-mærket, så skal I igennem en ansøgningsproces, hvor e-mærkets jurister sikrer sig, at I lever op til de krav, der følger af e-handelsloven og af e-mærket. Udover at tjekke selve webshoppen, så tjekker e-mærkets jurister også selve virksomheden og dens ejere i diverse registre samt i afgørelser fra Forbrugerklagenævnet.

Læs mere om e-mærket på www.emaerket.dk.