Henrik Vibskov åbner ny mikrobutik
I seks år har man kunne købe Henrik Vibskov og en række andre brands i den danske designers butik i Krystalgade. Nu er turen kommet til endnu en københavnsk butik.I seks år har man kunne købe Henrik Vibskov og en række andre brands i den danske designers butik i Krystalgade. Nu er turen kommet til endnu en københavnsk butik.
Match Box bliver navnet på butikken, der får adresse i et minilokale på 32 m2 på Læderstræde 14. Butikken er fokuseret på tilbehør og pigetøj og vil – udover Henrik Vibskovs egne designs – også føre en række andre designere, magasiner, solbriller, showpieces og produkter fra arkivet.
“Vi har længe ønsket os et lokale, der rummede noget helt specifikt til forskel for butikken i Krystalgade som har meget bredde. De som leder efter et helt unik one off piece, eller bare en hurtig gave eller accesorie har gode chancer i den nye Match Box butik,” siger Jacob Valdemar, kommerciel direktør og partner i Henrik Vibskov, i en pressemeddelelse.
“For ti dage siden ringede Mads Nørgaard og spurgte, om vi ville flytte ind i lokalet. Så nu har vi arbejdet 24-7 i nogle dage og med hjælp fra gamle showinstallationer og andre projekt-objekter, har vi sammensat et interiør som sgu er helt sit eget. Og butikken er jo lillebitte, det er nok verdens mindste flagskib, derfor kalder vi den The Matchbox,” siger Henrik Vibskov.
Butikken åbner fredag d. 23. november.