Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Kendte bloggere designer for Envii

Trine og Sofie, der står bag de to kendte danske modeblogs trineswardrope.dk og sofiesblog.looklab.dk, står bag to kollektioner for danske Envii.
Trine og Sofie, der står bag de to kendte danske modeblogs trineswardrope.dk og sofiesblog.looklab.dk, står bag to kollektioner for danske Envii.

Der er fart over feltet hos det danske pigetøjsbrand Envii. Tidligere på året åbnede det egne butikker i København, Århus, Aalborg og Odense, og nu er det klar med to kollektioner, designet af de to kendte bloggere Trine Kjær fra trineswardrobe.dk og Sofie, der ikke ønsker at oplyse sit efternavn (det er dog redaktionen bekendt), fra sofiesblog.dk.

Udgangspunktet var at skabe to highstreet-kollektioner á 12 styles hver, hvor Trine Kjærs og Sofies personlige stil afspejles. Brandet ønskede at lave noget nyt og anderledes, hvor deres kunder stadig kunne genkende sig selv.

“Valget faldt på Sofie og Trine, fordi de er meget forskellige, men begge har fingeren på pulsen og derfor er de ideelle til projektet,” forklarer brand manager ved Envii, Anne Munk.

Envii er naturligvis spændte på at følge kollektionernes modtagelse men er samtidig overbeviste om, at samarbejdet er en god ide, og at det fortsat skal være en fast del af Envii.

“Samarbejde giver nye input, især hvis det er med folk, der arbejder på en anden måde end vi selv gør. Derfor kan vi også sagtens forestille os, at arbejde med fx musikere eller nye designere,” siger Anne Munk til FashionForum.

De to kollektioner landede i Enviis butikker i torsdags.