”Hvem har brug for en melonkniv, en citronske eller en pickles-gaffel,” er spørgsmålet, der umiddelbart trænger sig på, som undertegnede ser de gamle, tunge stykker bestik i ægte sølv ligger der og skinner mat i montren.

Vi befinder os i Georg Jensens sølvsmedje på Frederiksberg i København. Her arbejder godt 30 sølvsmede, ciselører, slibere, lærlinge, trykkere og bestiksmede på at omforme de kolde barrer af massivt sølv til detaljerede stykker såkaldt korpus (fx skåle, opsatser eller lysestager, red.) og bestik.

Det er her, man kan mærke historien. De gamle fotografier af Georg Jensens værksted fra 1920’erne på væggene afbilder de samme arbejdsborde, som vi passerer på vores tur rundt i lokalerne. Ikke meget er forandret. Slet ikke værktøjet.

”Hvis et stykke værktøj er lavet til en bestemt ting, kan man ikke bare ændre på det. Så må man opfinde noget nyt,” siger Mikkel Kristen Frederiksen som fører os rundt blandt kollegerne, der sidder bøjet over sølvet.

Tilbage til rødderne
Han har været hos Georg Jensen i over 20 år. Men selvom han er en af de mere erfarne smede, har han stadig kun arbejdet med en brøkdel af det, virksomheden kan producere.

”Der er 12.000 nummererede tegninger i arkivet  – og jeg har måske kun set de 100 produceret,” siger han og fremviser en skitse til en storslået skål.

”Den kunne vi ikke producere én til én, fordi den simpelthen ville blive for voldsom. Men vi har lavet en anden udgave af den nu,” siger han og nævner diskret en pris, som man i øvrigt kan få en andelslejlighed for på en god adresse i København, da undertegnede spørger, hvad sådan en sag mon kan koste.

Grave i arkiverne
Oppe under loftet i den grandiose bygning lugter der helt særligt. Det er arkivet, hvor alle tegninger, optegnelser, beskrivelser og artefakter befinder sig.

”Der er over 3.000 forskellige smykker og et væld af dokumenter, tegninger og opgørelser,” siger Ralf Kronsted, der gennem 45 år har været hos Georg Jensen – først som værkfører og nu altså som arkivar.

Det er her man kan finde inspiration til nye designs og alt er opført i fortegnelserne. På den måde kan man fx se, hvor mange der er lavet af hver enkelt produkt, siden de blev tegnet første gang, viser Ralf Kronsted, og peger på en optegnelse over en gammel olielampe der, udover de eksakte mål og produktionsmetoder, med sirlig skråskrift har antal og årstal markeret i siden.

Langsomt håndværk
Det er en møjsommelig affære at arbejde med sølv, og det kræver stor tålmodighed. Men der er heller ikke tale om småpenge, når man skal arbejde med det kostbare materiale. Men det er måske ikke så mærkeligt, taget i betragtning hvor lang tid det tager at fremstille produkterne

”Man skal lære sig selv, at sige ’nu er det godt nok’. Ellers kan man blive ved i det uendelige,” siger ciseløren Ulla Munk, der har været hos virksomheden i ca. 25 år, og i den tid har nået at udsmykke et væld af produkter med sine sikre hænder.

Hun – og resten af de arbejdende – er et af beviserne på, at man stadig i Danmark finder dygtige håndværkere.

”De var faktisk ved at lukke sølvsmedjen, dengang jeg tiltrådte i 2007, fordi det var en stor underskudsforretning. Det havde været at lukke virksomhedens hjerte, så i stedet fokuserede jeg stærkere på den,” fortæller Ulrik Garde Due, adm. direktør i Georg Jensen, om sølvsmedjen, der producerer Georg Jensen korpus og sølvbestik – og det ændres der ikke på, selvom virksomheden 5. november blev solgt til den bahrainske investeringsfond Investcorp.

Et udvalg af Georg Jensens designs – i kategorien Masterpieces (som fx bestikket Pyramid og Bernadotte, red.), produceres i dag også i rustfrit stå.  Og det er ikke dumt, hvis man spørger Mikkel Kristen Frederiksen.

”På den måde kan vi få det ud til flere mennesker. Et helt sæt bestik i rustfrit stål til mange mennesker kan købes for nogle tusind kroner. Ét stykke håndlavet sølvtøj, koster i omegnen af 1.200 kr.. Men så har det også taget 20 timer at fremstille,” afslutter han.