Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Trendforskning: Kend farverne om to år

PEJ gruppen kan nu føje et nyt trendmateriale til udvalget; et farvekort, som viser hvilke farver der slår igennem om to år. Navnet er FIRST. Indtil videre er farvekortene gået 14 måneder forud for sæsonen, nu er det altså 24.

Efter at have undersøgt farverne i de sidste 65 sæsoner, 33 efterår/vinter og 32 forår/sommer, har PEJ gruppen dannet et overblik over skandinavisk farvehistorie. Det danner grundlaget for det materiale, der fremover vil give livsstilsbranchen et kvalificeret bud på hvilke kommercielle farver, der vil slå igennem to år ude i fremtiden.

Ud af undersøgelsen kom to gennemsnitlige farvekort, der viser, hvilke 33 farver der stort set går igen hver sæson i hhv. efterår/vinter og forår/sommer. Her fremgik det fx også, at den hvide farver der har Pantonenummeret 11-0601 er den allermest anvendte – både efterår/vinter og forår/sommer.

Overraskende nok, kunne PEJ-gruppen konkludere, at farverne ikke ændrer sig synderligt fra år til år, hvilket også er grunden til, at de to gennemsnitlige farvekort kunne laves. 80 pct. af de farver, vi ifører os hver sæson er ret forudsigelige. Det er blandt de sidste 20 pct. vi skal finde de stærke signatur-farver, som adskiller en sæson fra den foregående.

Med FIRST giver PEJ-gruppen otte farveskalaer med retningsgivende overskrifter og stemningscollager – seks retninger, som er forholdsvis forudsigelige, mens de to sidste retninger er trendbureauets bud på sæsonens signatur-farver. På den måde afspejler materialet undersøgelsens konklusion på farvernes historie de sidste 33 år.

Det har taget gruppen fire måneder at systematisere samtlige farver i PEJ-gruppens 33 årige levetid. Farvedatabasen dækker fra efterår/vinter 81/82 til efterår/vinter 13/14.