Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Trendeksperterne: Det voksne skal være barnligt

Trendeksperterne blogger hver fjortende dag om kommende tendenser, og hvordan din virksomhed bedst integrerer dem.
Trendeksperterne blogger hver fjortende dag om kommende tendenser, og hvordan din virksomhed bedst integrerer dem.

<img class="alignleft size-medium wp-image-10177" title="Luisa Traina" src="https://fashionforum.dk/wp-content/uploads/2012/10/OSXDaily-2012-10-19-kl.-12.22.26-e1350983821801-96×90.jpg” alt=”” width=”96″ height=”90″ />Luisa Traina er designmanager hos Vero Moda og driver trendbloggen Look Through Me. Hos Vero Moda har Luisa Traina ansvaret for de langsigtede og sammenhængende tendenser, der ligger til grund for mærkets mere end 5.000 årlige styles.

Luisa Traina har boet over hele verden – fra Sydney og Istanbul til Bombay, Rom og Paris. Hun har gennem mere end ti år været korrespondent for WGSN og Stylesight i Milano, London og København og har endvidere stået for trendarbejdet hos Esprit.

På FashionForum blogger hun på skift med trendekspert Sara Ingemann Holm-Nielsen om trendanalyse, kommende sæsoner og hvordan din virksomhed bedst bruger fremtidige tendenser. Læs Luisa Trainas første indlæg her:

Fænomenet ’kidult’ bliver en af de allerstørste tendenser næste vinter. Det spår i hvert fald trendguruen Li Edelkoort, hvis oplæg om efterår/vinter 2013, jeg netop har overværet.

Kidult er en sammentrækning af de engelske ord for henholdsvis barn og voksen – ‘kid’ og ‘adult’ – og beskriver de sammenhænge, hvor voksne opfører sig som børn.

Da jeg googlede ’kidult’ faldt jeg i øvrigt blandt andet over siden The Daily Diaper, hvor voksne mennesker kan købe (voksenstørrelse) bleer, som de kan bruge derhjemme i et forsøg på at undslippe hverdagslivets stress og jag.

At male sandheden
Blandt søgeresultaterne fandt jeg også en del info om graffitikunstneren Kidult, som blandt andet er berømt – eller berygtet – for at have vandaliseret butiksvinduer hos designere som Dior, Hermès og luksusbutikken Colette. Kunstneren Kidult kalder sig selv for et problembarn, og beskriver sine værker sådan her:

”Jeg prøver at forblive en fjortenårig, der maler sandheden..”

Ironisk nok blev hans hærværk til kunst, efter at han spraymalede ordet ’Art’ på facaden af Marc Jacobs’ butik i Soho, hvorefter Marc Jacobs fotograferede facaden, printede det på en t-shirt…og solgte den for 689 dollar.

Barnlig mad og barnlig mode
Da Li Edelkoort talte om trenden ’kidult’, talte hun om en generel strømning i samfundet – fx om vores besættelse af barnlige retter som suppe og smoothies. Men trenden gør sig bestemt også gældende i moden: her er det fx værd at tænke på, hvor vante vi er blevet til behagelige, afslappede oversize-silhuetter og heldragter – for slet ikke at tale om, hvor meget printede pyjamas-inspirerede bukser fylder i modebilledet.

Men spørgsmålet er, om ’kidult’ er en forbipasserende trend eller om det er noget, vi bør tage mere alvorligt.

Min holdning er, at trenden skal tages endda meget alvorligt. Alene det faktum, at designere over hele verden er begyndt at købe børnetøjsvareprøver som inspiration til kommende kollektioner!

Væk fra krisesnak
Brugen af farver og print i efterår/vinter 2013 spejler helt tydeligt ’kidult’-trenden, og trendanalysebureauerne peger på, at samfundet har brug for at trække sig væk fra krisesnak og stress og ind i en drømmelignende, pusseløjerlig verden, som mest af alt minder om et lidt surrealistisk og beroligende eventyr.

Mønstre, som dem den japanske kunstner Ray Morimura fremtryller, beskriver universet præcist. Jeg var for nyligt i New York, hvor jeg stiftede bekendtskab med berlinerkunstneren Jen Ray, hvis værker også fører dig ind i en fantasiverden. Og så passer Jen Rays farvebrug i øvrigt godt ind i efterår/vinter 2013, hvor vi vil se nogle farvesammensætninger, der almindeligvis betragtes som dårlig smag. Ikke at der ikke er tale om smukke farver – men måden, de sættes sammen, er skæv.

Infantile farvesammensætninger
Selv måden, tøjet sættes sammen på, kommer næste vinter til at afspejle den lidt barnlige tilgang, hvor man ubekymret mixer og matcher mønstre, materialer og farver. Dette er ikke et 100 pct. nyt fænomen, men de mønstre og varer, jeg beskriver har alligevel ikke helt ramt high street-butikkerne endnu.

Selvfølgelig har designere som Marni og Miu Miu altid leget med netop disse ideer, men ’kidult’-trenden vil i løbet af de næste sæsoner krybe ind i samtlige garderobeskabe, så det er vigtigt allerede nu at lede efter den relevante inspiration, der passer til netop dit marked og segment.

Det barnlige er alle steder
Da jeg var i Paris til modeuge, fornemmede jeg meget tydeligt, at ’kidult’-strømningerne var allestedsnærværende. Hvor end jeg kiggede, var inspirationen hentet i børnenes univers – i såvel street art og butiksvinduer som i de enorme boble-formationer, der husede den store Comme des Garcons-udstilling i Cité de la Mode.

Hvis jeg havde haft bedre tid, var jeg hoppet forbi en vintage-børneboghandel for at lede efter print-inspiration.

Så for at opsummere: Trenden findes allerede derude, og som med så meget andet gælder også her, at så snart du begynder at bemærke det, vil du pludselig se det alle vegne.