Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

Værsgo: Genvej til Japan for mindre modevirksomheder

For tiende år i træk sender EU modedesignere på - delvist - betalt ophold i Tokyo. Danske virkomheder skal søge om deltagelse inden 26. oktober.
For tiende år i træk sender EU modedesignere på - delvist - betalt ophold i Tokyo. Danske virkomheder skal søge om deltagelse inden 26. oktober.

De seneste ti år har EU hvert år hjulpet europæiske modeskabere med at etablere sig i Japan.

I alt har 175 designere gennem årene været på en ugelang erhvervsmission i Tokyo gennem EU Gateway to Japan-programmet.

Således også i år, hvor EU sender 40 designere af sted. Og det er nu danske designere skal ansøge om en plads i EU Gateway to Japan i marts 2014.

Det omfattende program hjælper europæiske designere med at få den erfaring, der er nødvendig for at etablere sig på det ellers vanskelige japanske marked og sætter desuden deltagerne i kontakt med lokale potentielle partnere og indkøbere.

Japan er et af de største markeder i verden for mode og beklædning, oplyser EU. Hertil har landet nogle af de mest kvalitetsbevidste forbrugere og er derfor et meget attraktivt marked for europæiske brands.

Hvis du driver en lille eller mellemstor modevirksomhed, skal du ansøge om deltagelse i EU Gateway inden 26. oktober 2012. Er du blandt de udvalgte virksomheder, finansierer EU-programmet 80 pct. af omkostningerne i forbindelse med besøget i Tokyo, og videre får du gratis mulighed for at få din egen stand ved messebegivenheden i Japan, du får coaching, presseomtale i forbindelse med bussines-ugen, og gratis deltagelse i en lang række seminarer med både lokale og europæiske eksperter.

Håbet er nemlig, at de europæiske virksomheder kommer ud på den anden side med viden om, hvordan man styrker sin markedsandel, skaber nye – eller forbedrer eksisterende – partnerskaber og afdækker fremtidige japanske trends – naturligvis med øget profit som endestation.

Den næste business-mission foregår fra 26.-29. marts 2012 i Tokyo. Ansøgningsfristen for deltagelse er 26. oktober 2012.

Læs mere på EU Gateways hjemmeside.