Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Amerikansk undertøjsgigant kommer til Danmark

Den amerikanske lingerikæde Victoria’s Secret kommer til Danmark. Til efteråret åbner brandet to butikker i Københavns Lufthavn, som del af en større satsning i Europa.
Den amerikanske lingerikæde Victoria’s Secret kommer til Danmark. Til efteråret åbner brandet to butikker i Københavns Lufthavn, som del af en større satsning i Europa.

Den amerikanske lingerikæde Victoria’s Secret kommer til Danmark. Til efteråret åbner brandet to butikker i Københavns Lufthavn, som del af en større satsning i Europa. Det skriver Business.dk.

Kæden er især kendt for lingerie til kvinder og for at bruge topmodeller som Heidi Klum, Giselle Bündchen og Helena Christensen i de populære kataloger.

Victoria’s Secret er veletableret i USA, men er i 2012 i gang med en satsning på det europæiske marked. I sommer åbnede butikker i Polen, og butikkerne i Københavns Lufthavn bliver således de første i Skandinavien.

“Vi har en ambition om at tilbyde unikke shopping-oplevelser til de 22,7 millioner rejsende, som årligt passerer igennem Københavns Lufthavn. Åbningen af de to første Victoria’s Secret Beauty and Accessories-butikker i Skandinavien er således helt i tråd med vores strategi,” lyder det fra Carsten Nørland, salg- og markedsdirektør i Københavns Lufthavne A/S i en pressemeddelelse.

“Victoria’s Secret er et perfekt match til lufthavnens shop- og brandmix og et stærkt globalt brand, der uden tvivl vil appellere til både danske og internationale rejsende,” siger han.

Lufthavnen sætter ikke nogen præcis dato på for åbningen, men butikkerne åbner i lufthavnens Terminal 2 og 3.

Selvom Victoria’s Secret er mest berømt for sit lingeri, så tilbyder mærket, der er en del af selskabet Limited Brands, også skønhedsprodukter, lædervarer og solbriller.

Kilde: Business.dk