Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland, Udland

H&M prøver kræfter med Sydamerika

Den svenske modegigant H&M vil nu prøve kræfter med det sydamerikanske marked. Kæden åbner sin første butik i Santiago de Chile i Chile
Den svenske modegigant H&M vil nu prøve kræfter med det sydamerikanske marked. Kæden åbner sin første butik i Santiago de Chile i Chile

Den svenske modegigant H&M vil nu prøve kræfter med det sydamerikanske marked. Kæden åbner sin første butik i Santiago de Chile i Chile. Butikken bliver en stor konceptbutik med alle H&M’s linjer og bliver placeret i shopping centeret Costanera Center. Butikken skal efter planen åbne i første halvdel af 2013.

”Det er med stor glæde, at vi kan meddele  åbningen af den første H&M-butik i Sydamerika, i Santiago de Chile, Chile. Det er vores første skridt ind på den sydlige hemisfære, og vi ser stort potentiale for yderligere ekspansion i denne modebeviste region. Vi ser frem til at bringe mode og kvalitet til den bedste pris til de chilenske forbrugere,” siger Karl-Johan Persson, adm. direktør i H&M, i en pressemeddelelse.

H&M blev grundlagt i 1947 og er børsnoteret på NASDAQ OMX Stockholm. Udover H&M ejer H&M-gruppen flere brands, deriblandt COS, Monki, Weekday, Cheap Monday og H&M Home. H&M-gruppen har ca. 2600 butikker på 44 markeder, franchises inkluderet. I 2011 var salget på 128.810 svenske mio. kr. og gruppen havde over 94.000 ansatte.