Konference: Forbrugerne går på tværs – går du med?
Retail Institute Scandinavia inviterer til konferencen Cross Channel – Detailhandel på tværs, der giver dig viden om den seneste udvikling og fremtiden i detailhandlen.Har du styr på udviklingen i detailhandlen og alle de forskellige platforme, man kan være tilstede på? Hvis ikke, er det måske en god ide at kigge med her. For Retail Institute Scandinavia inviterer til konferencen Cross Channel – Detailhandel på tværs.
Konferencen foregår d. 4. oktober i København og skal give dig strategisk og operationel viden til, hvordan man bedst muligt skaber den rette cross channel-løsning i dagens og fremtidens multi channel-landskab.
På konferencen kan man blandt andet opleve talere fra Google, Hummel og Kraftværk m/ Kranz & Ziegler, ligesom der gives en præsentation fra den nye, internationale cross channel-undersøgelse Global Cross Channel Retailing Report. The (Un)Connected Store fra Ebeltoft Group v/ eksperten Jim Okamura, som blandt andet har arbejdet med Gap, Adidas og The Body Shop.
Tilmelder man sig inden d. 13. august får man 10 pct. rabat på deltagerprisen. Tilmelding sker på retail@retail-institute-scandinavia.dk. For medlemmer af Retail Institute Scandinavia koster konferencen 1.995,-, for ikke-medlemmer er prisen 3.495,-.
Det endelige program følger snarest, men indtil da kan man læse mere her.