Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Hummel donerer træningstøj til asylcentre på Roskilde Festival

Med sport og musik som redskab har Hummel og Roskilde Festival indgået et samarbejde for at skabe frirum, sammenhold og gode oplevelser for kvinder på de danske asylcentre.

Projektet markeres i dag på årets Roskilde Festival med en fodboldkamp mellem et ”karma-hold” bestående af kendte, kvindelige ambassadører for projektet og et samlet hold med kvinder fra de deltagende asylcentre.
 
Hummel ønsker med projektet at skabe kreative frirum for kvinder på landets asylcentre med fokus på musik og sport.
 
Projektet sparkes i gang ved afslutningen af årets ”Sensational Football”-turnering, der efterhånden er en onsdagstradition på festivalen. Her har man samlet otte markante, danske kvinder på ét hold. Blandt andre trækker Iben Hjejle, Andrea Elisabeth Rudolph og Sys Bjerre i (Hummel-)fodboldtøjet og spiller mod kvinder fra danske asylcentre.
 
Hummel har til lejligheden udviklet en app – Human Goal, hvor brugere via de sociale netværkstjenester Facebook og Instagram kan dele billeder af egne ”human goals” og derved støtte asylcentrene. For hver 20. uploadede human goal-foto, donerer Hummel nemlig et Karma Kit til asylcentrene. Et Karma Kit indeholder 10 træningstrøjer – fem i orange og fem i blå, en fodbold, en håndbold, en boldpumpe og en stor taske at bære hele molevitten i, så det gode arbejde kan fortsættes på asylcentrene.
 
Projektet sparkes i gang på Roskilde Festival, men Hummel har allerede planlagt aktiviteter frem til midten af 2013, og projektet fortsætter sandsynligvis endnu længere end det, oplyser Hummels pressebureau til FashionForum.dk.
 
Hvis du vil bidrage til bedre forhold for kvinder på landets asylcentre, kan du downloade Hummels app her og læse mere på Facebook. Husk at tagge dine Instagram-billeder med #humangoal.

Foto: Hummel