Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Danske deal-sider bakker op om ny forening

Markedet for kupondeals, som vi kender dem fra firmaer som Groupon, Sweetdeal og Downtown, er vokset eksplosivt de senere år. Nu vil international forening skaber større sikkerhed for både kunder og virksomheder.
Markedet for kupondeals, som vi kender dem fra firmaer som Groupon, Sweetdeal og Downtown, er vokset eksplosivt de senere år. Nu vil international forening skaber større sikkerhed for både kunder og virksomheder.

 

Markedet for såkaldte kupondeals, som vi kender dem fra firmaer som Groupon, Sweetdeal og Downtown, er vokset eksplosivt de senere år. 
 
Alene i Danmark bliver der dagligt udbudt omkring 100 deals, og indtil nu har der ikke eksisteret et fælles regelsæt for, hvordan handlen med online deals skal foregå. Men det har en frivillig forening nu taget initiativ til at lave om på.
 
Standardiseret regelsæt sikrer en fair handel
I et forsøg på at skabe en fælles politik på det globale deal-marked, har den frivillige forening Global Daily Deal Association (GDDA) lanceret et regelsæt med det formål at sikre både forbrugere og virksomheder en fair handel. 
 
Regelsættet skal standardisere handelsprocessen i forbindelse med salg af daglige deals og derved forbedre alle parters oplevelse på markedet, og regelsættet inkluderer blandt andet krav om detaljerede produktbeskrivelser og serviceinformationer for forbrugerne, præcise regler for fortroligheden af personlige oplysninger samt en klar politik for salgsproceduren, hvor både forbrugere og virksomheder skal være indforståede. 
 
Endvidere indeholder regelsættet krav om en effektiv behandling af klager og en letforståelig tilbagebetalingspolitik. 
 
Danske deal-virksomheder er blandt de første medlemmer
Blandt de første medlemmer af den relativt nystartede forening er blandt andet danske Spotdeal og Sweetdeal  men også Bownty.dk, der ikke selv sælger deals men dagligt aggregerer deals fra samtlige danske kuponsider. 
 
Hos Bownty forklarer adm. direktør Steffen W. Frølund, at Bownty med sit medlemskab i GDDA ønsker at hjælpe såvel virksomheder som forbrugere på deal-markedet ved at sikre fair handler, som alle parter kan være tilfredse med. 
 
 
GDDAs nye regelsæt vækker glæde hos Bownty, der forventer, at den standardiserede politik på markedet vil øge danskernes tillid til deal-branchen.


Sikrer forbrugerne
”Fordelen ved Bowntys medlemskab i GDDA er, at Bownty kan hjælpe forbrugerne ved at sikre, at de deals, der vises på Bowntys hjemmeside, er af god kvalitet og kun stammer fra deal-udbydere, som er til at stole på,” lyder det fra direktøren, der i en meddelelse fortsætter:
 
”De standardiserede regler vil også i høj grad komme virksomhederne, der oftest består at butikker og restauranter, til gode.”
 
Hvis du vil vide mere om GDDAs regelsæt, kan du læse mere på foreningens hjemmeside.