Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Dansk blog med internationale ambitioner

Den dansk-startede kuraterede blog Commonbloggers.com nyder stor international anerkendelse. Bag bloggen sidder 34-årige Sem Jensen, der har skabt et helt nyt koncept.
Den dansk-startede kuraterede blog Commonbloggers.com nyder stor international anerkendelse. Bag bloggen sidder 34-årige Sem Jensen, der har skabt et helt nyt koncept.

Den dansk-startede kuraterede blog Commonbloggers.com nyder stor international anerkendelse. Bag bloggen sidder 34-årige Sem Jensen, der har skabt et helt nyt koncept: 

Commonbloggers er nemlig en online platform, der inviterer upcoming kunstnere af enhver art til at få promoveret deres kunst på bloggen og dermed få deres produkt ud til tusindvis af mennesker. Bloggen hjælper således nye brands til at få skabt mere opmærksomhed på et marked, der enormt konkurrencepræget. 

”Jeg ønsker at give folk hurtig viden omkring hvad der rører sig i forhold til den kulturelle verden,” fortæller Sem Jensen til FashionForum, men tilføjer, at det vigtigste af alt er at hjælpe de nye kunstnere på vej. 

”Jeg ønskede at skabe et sted, hvor man kan finde og dele inspiration hurtigt,” siger Sem Jensen.

 
På bloggen finder du alt om mode, design, musik, interiør, kunst og kultur, og selvom Commonbloggers har eksisteret i mindre end et år, har sitet allerede mere end 1000 unikke besøgende hver eneste dag. Videre har bloggen vundet anerkendende ord på det amerikanske mediesite FashionableMarketing.me.
 
Sem Jensen har dog endnu større ambitioner for bloggen og ønsker at blive endnu bedre til det han beskæftiger sig med
 
”Målet for Commonbloggers er at blive endnu bedre gennem flere indlæg og tiltrækning af flere besøgende. Plus at vi vil fastholde den kvalitetskontrol, der er, omkring hvad der bliver postet. Det vil bidrage til en forøgelse af bloggens kvalitet.” Siger stifteren, der selv godkender alt, der bliver postet på siden, for at sikre maksimal kvalitet.
 
Sem Jensen mener, at selvom der er utroligt mange udfordringer ved at skulle starte et nyt koncept op fra bunden, er det samtidig en positiv oplevelse, når man kan se, at det hårde arbejde betaler sig i sidste ende.
 
”Det, at der er blevet vist interesse for konceptet fra internationale sites, er fedt i sig selv,” siger Sem Jensen og fortsætter
 
”Den anerkendelse, det giver, når man har lavet noget, der giver andre mennesker værdi, og de så vender tilbage pga. en positiv oplevelse – det er meget berigende,” siger han og slutter:
 
”At starte Commonbloggers har bekræftet mig i, at hvis man har en idé man virkelig tror på, så skal man gøre det!” afslutter SEM Jensen.
 
Sem Jensen har fornylig udvidet bloggen med et nyt tiltag: Common Kids, et segment på bloggen der henvender sig til forældre og deres børn.
 
Foto: Commonbloggers.com