Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Sand-direktør: Ny verdensorden efter krisen

Efter et par år med minus på bundlinjen kommer tøjfirmaet ud på den anden side af finanskrise, fusion og 2011 med et overskud før skat på 31,2 mio. kroner. Det fremgår af selskabets årsregnskab. Det skriver Business.dk.

Og selv om det er langt bedre end resultaterne for moderselskabet Sand CPH og de to datterselskaber Sand Women og Sand Men, der nu er lagt sammen, er der endnu et stykke til årsresultater på 70-80 mio. kroner, som var Sands virkelighed for 10 år tilbage.
 
Alligevel er Sands administrerende direktør Søren Sand tilfreds med tallene.
 
"I betragtning af omstændighederne tror jeg, at mange vil være glade, hvis de har fornuftige sorte tal på bundlinjen. Så skal man være tilfreds," siger han i et interview med Berlingske Business.
 
Direktøren mener, at man som virksomhed må tilpasse sine forventninger efter finanskrisens hærgen.
 
"Det er en ny verdensorden efter krisen i 2008, og det er svært at sige, om det bliver det samme igen for nogen virksomheder. Vi må indstille os på, at det er en ny tid," vurderer han.
 
Vækst trods europæisk krise
Koncernens overskud før skat er steget fra 25,7 mio. kroner i 2010, ligesom driftsresultatet også er steget fra 17,4 mio. kroner til 29,6 mio. kroner sidste år. Årsresultatet blev 25,6 mio. kroner mod 21,3 mio. kroner året forinden, ligesom egenkapitalen er vokset fra 162,1 mio. kroner til næsten 188 mio. kroner i 2011. Omsætningstallene forbliver dog hemmelige.
 
Dog venter Søren Sand en fremgang i årsresultatet på 10-20 procent trods de nye vilkår efter krisen, der langt fra er slut på alle markeder.
 
"I Spanien, der var et udmærket marked for os, sker der ingenting. I Grækenland var det også tidligere godt, men der sker heller ikke noget, og det er det samme billede i Italien," fortæller direktøren og henviser til, at både Sands kunder i form af stormagasiner og butikker er pressede på lånemuligheder, ligesom kunderne i sidste ende også mangler penge at shoppe for.
 
Overordnet har krisen ændret Sands forretning til et skarpt fokus på, hvordan tøjet kan blive bedre.
 
"Man skal være påpasselig og alligevel investere. Vi er blevet mere omhyggelige med at gøre tingene rigtigt. Vi fokuserer på produktet og forfiner det, så designet og helhedsindtrykket får et løft. Det er produktet og kunder, der kommer igen, der tæller," siger Søren Sand.
 
Kilde: Business.dk