Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Dansk børnetøj høster priser i England

Dansk børnetøj nyder stor hæder i England. Senest opnåede ikke mindre end tre danske brands kåringer ved britiske Junior Design Awards - en årlig prisuddeling, som det britiske forældremagasin Junior står bag.
Dansk børnetøj nyder stor hæder i England. Senest opnåede ikke mindre end tre danske brands kåringer ved britiske Junior Design Awards - en årlig prisuddeling, som det britiske forældremagasin Junior står bag.

Dansk børnetøj nyder stor hæder i England. Senest opnåede ikke mindre end tre danske brands kåringer ved britiske Junior Design Awards – en årlig prisuddeling, som det britiske forældremagasin Junior står bag.

I kategorien Best Baby Fashion High Street vandt Noa Noa Miniature en flot førsteplads, mens ligeledes danske Angulus løb med førstepræmien i kategorien Best Footwear Brand.

Og endnu flere danske brands var med i opløbet:

Name It, der hører under Bestseller-koncernen var således blandt finalisterne i to kategorier – i kategorien Best Boys’ Fashion opnåede de en andenplads og udmærkelsen Highly Commended, førstepræmien tilfaldt Monsoon, mens Name It i kategorien Best Girls’ Fashion ikke opnåede placering men dog var blandt de endelige finalister. Her løb DVF For Gap med førstepladsen.

Også Mini A Ture, der ejes af danske HTM Group (som også står bag mærket Whiite, red.) blev hædret. I kategorien Best International Brand opnåede de nemlig udmærkelsen Highly Commended, hvilket svarer til en sølvmedalje. Førstepladsen i kategorien gik til Mon Marcel, Mini Boden og Simonetta – sidstnævnte vandt også prisen i 2012.

Se alle vinderne her

Billede: Angulus