Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

43 pct. af danskerne har købt kopivarer online

Det er ikke afgørende, om der står Rolex eller Rollex på armbåndsuret. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten ifølge epn.dk.
Det er ikke afgørende, om der står Rolex eller Rollex på armbåndsuret. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten ifølge epn.dk.

Det er ikke afgørende, om der står Rolex eller Rollex på armbåndsuret. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten ifølge epn.dk.
 
Og det lader til at være holdningen blandt en stor del af danskerne, som mener, at det er ok at købe og bruge kopier af mærkevarer. 43 procent af danskerne løber nemlig gerne piratvarer, viser en meningsmåling, som Rambøll/Analyse Danmark har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten.
 
Tallet kommer bag på eksperter, som advarer om, at det er nødvendigt med en lovstramning, hvis der skal gøres op med problemet.
 
"Forbrugerne har med god grund fået den opfattelse, at det er uproblematisk og lovligt at købe kopivarer. Det er ulovligt at producere og sælge kopivarer, men det er ikke ulovligt at købe dem. Når lovgivningen gør det legalt og lovligt, vil det også påvirke opfattelsen af, at det er o.k.," siger professor Thomas Riis fra Københavns Universitet til Jyllands-Posten.
 
Den holdning deler lektor Hanne Kirk Deichmann fra Erhvervsjuridisk Institut under Aarhus Universitet.
 
Hun påpeger desuden, at handlen med kopivarer ødelægger økonomien for lovlige virksomheder, og at varerne ofte er sundhedsskadelige, da de ikke bliver testet og kontrolleret. Derudover finansierer kopivarer organiseret kriminalitet.
 
"Min holdning er, at hvis vi skal piratkopiering og varemærkeforfalskning til livs, skal det også ramme private køb. Det kan godt være, at det bliver svært at håndhæve, men lovgivningen kan godt have en opdragende effekt. Den har en signalværdi over for forbrugeren," siger Hanne Kirk Deichmann til Jyllands-Posten.
 
Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) advarer dog imod, at det kan være svært at bevise, at forbrugeren ikke handler i god tro, når der ryger en kopivare i indkøbskurven.
 
"Det kan være vanskeligt at bevise, om forbrugeren vidste eller burde vide, at varen var en piratkopi. Jeg ønsker derfor at gå efter bagmændene og ikke forbrugerne," forklarer han.
 
Det er ikke tilladt at anvende kopier af mærkevarer i en række europæiske lande. I eksempelvis Frankrig og Italien risikerer danske turister bøder, hvis de medbringer kopiprodukter, som de har købt lovligt i Danmark.
 
Men Forbrugerrådet advarer mod at gå i denne retning. Private ved ofte ikke, om der er tale om kopivarer, da de ikke har ekspertisen til at vurdere, om varen er ægte.
 
"Alt er ikke Vuitton-tasker til formuer. Der kan også være tale om kopier af sportssko," siger chefkonsulent Benedicte Federspiel fra Forbrugerrådet.
 
Skat har i de seneste år fanget flere danskere med kopivarer. Ifølge Jyllands-Posten blev antallet af sager hos Skats Task Force Varemærkeforfalskning fordoblet på blot to år fra 628 sager i 2009 til 1.267 sager i 2011
 
Kilde: Jyllands-Posten ifølge epn.dk