Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Designkonkurrence: Design fremtidens Eastpak og vind 5.000 euro

Taskebrandet Eastpak inviterer nu i samarbejde med det italienske Istituto Europeo Di Design (IED) til en global designkonkurrence, hvor den heldige vinder både kan få en pengepræmie, faglig viden og sit design sat i produktion.

Designkonkurrencen, der går under navnet Bag in Town – A Bag for 24 hours, udforsker forholdet mellem tasken og storbymiljøet. Derfor opfordres kreative inden for mode, design og kommunikation til at indsende forslag til ”forsøget på redefinere det helt fundamentalt æstetiske og funktionelle taskedesign, ved kun at stille et spørgsmål: Hvad indebærer den perfekte taske skabt på 24 timer?,” som det lyder i konkurrenceoplægget.

”Bag in Town projektet tilbyder en ideel platform som investering i spirende designeres talent og fantasi fra hele verden. Den opfordrer til nye og kreative fortolkninger af den klassiske EASTPAK taske, som et alsidigt, multifunktionelt værktøj, der kan navigere os rundt i vores egne byer og opdage nye,” siger Toon Kympers, produktchef hos Eastpak.

Konkurrencen er åben for alle over 18 år og forslag skal indsendes inden 10. juli 2012. De seks bedste projekter bliver udvalgt på baggrund af stil og innovativt synspunkt – tre af dem af en specialiseret jury og tre af offentligheden.

De seks udvalgte designere får derefter en tur på IED’s Creative Factory i Milano, hvor man over et forløb på seks dage vil modtage ekspertrådgivning fra produkt- og marketing managers fra Eastpak og designmanagementspecialister fra IED. Målsætningen er at fremstille en prototype af hvert design og transformere projekterne til virkelighed.

Prototyperne bliver efterfølgende offentliggjort på Bag in Town-websitet og sendt til afstemning hos offentligheden. Det design, der får flest stemmer vinder en pengepræmie på 5000 euro, samt muligheden for at se sin vinderkreation på markedet i 2013, som en del af den nye Eastpak-kollektion.

Læs mere om konkurrencen og reglerne her.