Mød Designskolen Koldings nye designere
Mandag d. 25. juni inviterer Designskolen Kolding traditionen tro til DesignDating - hvor erhvervslivet får mulighed for at møde de nyudklækkede designere.Designskolen Kolding giver nu erhvervslivet mulighed for at møde et hold helt nyudklækkede designere. Det sker, når designskolen mandag d. 25. juni 2012 sædvanen tror afholder DesignDating.
Og der burde som virksomhed være nok at se frem til. I invitationen beskrives designerne nemlig som "designere, som kan tænke ud af boksen, men også blive i den, når det er påkrævet. Designere, hvoraf langt de fleste har tilbragt en del af deres studietid i udlandet, og som alle har været i praktik. Med andre ord designere med jordforbindelse og horisont. Der er tale om designere, som kan arbejde med design i traditionel forstand, men også designere som arbejder med design som en innovationsmetode."
Arrangementet fortgår over to timer og her kan man som virksomhed se de nye kandidater, se deres portfolier og få en snak om deres cv og kompetencer. Samtidig er der pre-fernisering på årets afgangsudstilling.
DesignDating foregår mandag d. 25. juni kl. 14 på Nikolai, Skolegade 2, 6000 Kolding.
Tilmelding senest d. 15. juni lige her.