Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Brug af cookies skal øge privatsfæren

I samarbejde med FashionForum.dk bringer advokat Christina Wiesner, der er partner i NORDIA Advokatfirma og arbejder med immaterialret og alt, der vedrører modebranchen, og hendes kollega Louise Mehl, der er jurastuderende ved Københavns Universitet og arbejder for NORDIA en række indlæg om alt fra varemærkerettigheder til sikring af design. For yderligere information, kontakt Louise Mehl: lme@nordialaw.com

Brug af cookies
Cookies er små tekstfiler, som gemmes på computeren eller mobiltelefonen, når man besøger en hjemmeside. Cookies bruges til at huske valg af sprog, foretrukne interesser, indholdet af indkøbskurven ved netshopping mv., men kan samtidig samle viden op om ens adfærd og vaner på nettet.

Erhvervs- og Vækstministeriet, har i december 2011 udstedt en bekendtgørelse om brug af cookies, som har til formål at øge beskyt­telsen af brugernes privatsfære, når de færdes på internettet. Bekendtgørelsen er trådt i kraft, så er du ejer at et website, bør du sikre dig, at du overholder reglerne.

Samtykke
Den væsentligste ændring består i indførelsen af et krav om indhentning af samtykke fra brugerne inden der sker lagring af eller adgang til oplysninger i brugernes terminaludstyr (computere, smart phones osv.). Som ejer af et website er du ikke kun ansvarlig for egne cookies, men også for cookies som tredjemand sætter.

Brugerens samtykke skal være specifikt, frivilligt og informeret. Bekendtgørelsen fastlægger ingen nærmere formkrav til indhentningen af samtykket, men der må ikke være tvivl om, at der foreligger en viljetilkendegivelse fra brugeren. Hvordan du som websiteejer rent praktisk indhenter samtykket, er op til dig.

Der er situationer, hvor websiteejere kan bruge cookies uden samtykke. Dette gælder bl.a. ved opkobling af brugeren til internettet, og når det er teknisk forudsætning for at kunne levere en given tjeneste, som brugeren har anmodet om. Indkøbskurven på en webshop vil for eksempel falde ind under undtagelsen.

Information om cookies
Der stilles desuden krav om, at den enkelte bruger informeres om, hvilke cookies der efterlades på dennes udstyr, hvad formålet med de pågældende cookies  er,  og hvad de indhentede oplysninger skal bruges til. Brugeren skal let kunne finde informationenen, uanset hvor på et site brugeren befinder sig. Det kan f.eks. være et ikon i hjørnet på alle sider af websitet, hvorpå brugeren kan klikke og få informationen om cookies.

Som websiteejer
Som websiteejer skal du undersøge om dit website lagrer eller tilgår oplysninger i brugernes terminaludstyr. Er det tilfældet, bør du undersøge om lagringen eller adgangen til oplysninger er undtaget kravene til information og samtykke. Er det ikke tilfældet, skal du sørge for at fremover at indhente samtykke fra brugerne inden cookies bliver lageret, og at brugerne har let adgang til information om cookies.  

Bøder
En overtrædelse af reglerne er bødebelagt og tilsynet føres af Den danske telemyndighed.

Læs hele bekendtgørelsen her 

Læs vejledningen her