WGSN: Sådan forlænger du designets levetid
Det er umuligt at komme uden om innovativt design, når snakken falder på bæredygtig mode. Således kommer emnet naturligvis også på banen ved Copenhagen Fashion Summit 2012.
Det er umuligt at komme uden om innovativt design, når snakken falder på bæredygtig mode. Således kommer emnet naturligvis også på banen ved Copenhagen Fashion Summit 2012.
WGSN, det verdensomspændende trendbureau med flere end 30.000 abonnenter har da også identificeret ’kreativ designinnovation’ som en af nøgletrenderne i bæredygtig mode i 2012.
”Et af fokuspunkterne er at forlænge produkternes levetid. Forbrugerne skal opfordres til at beholde tøjet længere og få et tættere forhold til dem,” siger Anne Prahl, der er seniorredaktør og bæredygtigheds rådgiver hos WGSN.
Personligt genbrugsgummi
Et godt eksempel herpå er ifølge Anne Prahl accessoir-mærket Freitag, mærket bag de genkendelig skuldertasker af genbrugsgummi. Anskuet for sig er taskerne, qua genbrugsmaterialet, naturligvis bæredygtige.
Men oven i købet har man som kunde online mulighed for helt specifikt at vælge hvilken del af en given lastbilkaleche el.lign., man ønsker at få sin taske fremstillet af.
”Forbrugeren kan gå online og vælge materialet, og det skaber et bånd.”
Redesign og reparation
En anden måde at forlænge tøjets levetid på, er ved allerede i første brugsomgang at tilbyde fx reparation eller redesign.
”Man ser flere og flere, der giver deres kunder mulighed for at forlænge tøjets liv ved at tilbyde fx reparations-kits. Men også gen-styling er populært, tag som eksempel virksomheden ’The Wardrobe Surgery’ (garderobekirurgi, red.), der puster nyt liv i dit gamle tøj. Videre tilbydes der online en række styling-guides der viser nye måder at bruge dit gamle tøj på,” nævner Anne Prahl og fortsætter:
”Det handler om at skabe direkte forbindelser mellem designere og forbrugere på nye, kreative måder.”
Og det går i den rigtige retning, påpeger rådgiveren afslutningsvis:
”Designerne er langsomt ved at forstå den magt, de har, i en industri under forandring, og de forstår så småt alt det gode, de kan gøre, ved at skabe bæredygtige kollektioner.”