Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Sidste chance: DAFI arrangerer eksportfremstød under modeuge i Paris

Danish Fashion Institute arrangerer eksportfremstød under modeugen i Paris i september 2012. Det skal både give besparelser og øget opmærksomhed.
Danish Fashion Institute arrangerer eksportfremstød under modeugen i Paris i september 2012. Det skal både give besparelser og øget opmærksomhed.

Danish Fashion Institute arrangerer eksportfremstød under modeugen i Paris,  september/oktober 2012. Hvis du allerede ved, du skal af sted eller blot overvejer det, så læs videre.
 
Danish Fashion Institute vil gerne bruge sit netværk i Paris mere aktivt og vil derfor give en række interesserede danske mærker muligheden for at komme med til Paris under modeugen i september, hvor messer som Tranoi, Capsule, Prèmiere Classe m.fl. afholdes.

Via Eksportrådet er det muligt at få dækket en del af sine udgifter til messestand, ligesom det er muligt at få støtte til presseevents eller lignende, så længe der er mindst fem deltagende danske brands på én messe. Med andre ord vil et fælles eksporttiltag give mulighed for at få mere for pengene og samtidig give mulighed for at skabe ekstra opmærksomhed om danske mærker i Paris.

Ved du allerede nu, at du skal på messe i Paris eller overvejer du det, så skriv til Danish Fashion Institute inden udgangen af denne uge. Det eneste der er nødvendigt i første omgang er en interessetilkendegivelse. Deadline er søndag d. 29. april og du skal sende mailen til henrik@danishfashioninstitute.dk.

Din mail skal indeholde følgende informationer:
– Hvilken messe du deltager (eller ønsker at deltage) på.
– Hvad dine standudgifter er eller forventes at være.

OBS: Hvorvidt turen bliver en realitet afhænger af Eksportrådets godkendelse af vores ansøgning og messens endelige udvælgelse af mærker.