Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Debenhams frygter OL-effekten trods overskud

Hos Debenhams, der også ejer danske Magasin du Nord, er man bekymret for, om sommerens store sportsbegivenheder i den britiske hovedstad kan indvirke negativt på salget.
Hos Debenhams, der også ejer danske Magasin du Nord, er man bekymret for, om sommerens store sportsbegivenheder i den britiske hovedstad kan indvirke negativt på salget.

Den britiske kæde af stormagasiner, Debenhams, kan rapportere om knap halvanden procents vækst i overskud i første halvår af regnskabsåret 2011/2012. Således afslutter kæden første halvår med et resultat på GBP 127,1 mio. 
 
Men hos Debenhams, der i øvrigt også ejer danske Magasin du Nord, er man bekymret for, om sommerens store sportsbegivenheder i den britiske hovedstad kan indvirke negativt på salget.
 
Denne sommer lægger London rammer til både OL og EM, og Debenhams advarer om, at begivenhederne kan føre til faldende salg, idet kunderne køber ind til grillaftner og tv-hygge i supermarkederne frem for i stormagasinerne. 
 
”Det er endnu ikke sikkert, hvilken betydning begivenhederne får, men jeg ved af erfaring, at fodbold forstyrrer salget,” siger adm. direktør i Debenhams Michael Sharp til FashionUnited.co.uk. Han fortsætter:
 
”Jeg har ingen ide om, hvilken indvirkning OL får, men vi er på vagt i stedet for bare at lade os forføre og siden få en grim overraskelse.”
 
Omsætningen steg i H1 2011/2012 steg med 0,3 pct., fordi kæden solgte flere sundheds- og skønhedsprodukter i laveste priskategori sammenlignet med tidligere. 
 
Aktier i Debenhams steg med 1 pct. efter annonceringen af det højere overskud i første halvår.