Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Hør CSR-eksperter fra Levi's og PUMA - helt gratis

NICE-webinar er det tredje i en række af online-debatter med fokus på udfordringer og potentiale for bæredygtig mode. Lyt med gratis i dag kl. 16-18.
NICE-webinar er det tredje i en række af online-debatter med fokus på udfordringer og potentiale for bæredygtig mode. Lyt med gratis i dag kl. 16-18.

Som optakt til COPENHAGEN FASHION SUMMIT 2012 inviterer NICE til gratis webinar i dag. 
 
NICE-webinaret er det tredje i en række af online-debatter med fokus på udfordringer og potentiale for bæredygtig mode. 
 
Tidligere har en lang række af interesserede modevirksomheder lyttet med og hørt CSR-kyndige fra blandt andet H&M og Vivienne Westwood give deres besyv med i diskussionen om fremtidens miljøvenlige mode.


Fint besøg
Og i dag er hovedtalerne ikke mindre prominente, du kan nemlig blandt andet høre eksperter fra Levi’s, Puma og Financial Times.
 
Fra Levi’s får seminaret besøg af Amber McCasland, der er chef for virksomhedsanliggender hos Levi Strauss & Co og har ansvaret for Levi’s WaterLess – en række denimstyles, der produceres uden – eller med markant reduceret – vandforbrug. Fx. stenvasker Levi’s i forbindelse med WaterLess-kollektionen nu uden brug af vand.  Amber McCasland løfter blandt andet sløret for den enorme virksomheds erfaring med at formidle de gode historier.
 
Fra Puma fortæller projektleder med fokus på bæredygtige tiltag Adam Brennan om Pumas resultater af miljøvenlig profuktion, og hvordan det påvirker produktionskædens gennemsigtighed.
 
Vanessa Friedman er moderedaktør på det britiske erhvervsdagblad Financial Times. Hun vil i dag tage fat i modemediernes rolle i arbejdet med at kommunikere bæredygtighed til forbrugerne.


Gratis at lytte med
Webinaret er gratis – og alle kan lytte med live i dag eller streame seminaret efterfølgende. Afslutningsvis bliver der oven i købet mulighed for at blande sig i debatten – du kan nemlig stille spørgsmål via streamingservicens chatfunktion.
 
Hvis du vil følge webinaret live skal du registrere dig via dette link senest kl. 15.
 
Webinar – The NICE Consumer:
Tid: Tirsdag den 3. april kl. 16-18
Sted: Via dette link 
Tilmelding: Via dette link 
Pris: Gratis

Efterfølgende uploades seminaret lige her.

COPENHAGEN FASHION SUMMIT 2012 – 
Det er også stadig muligt at tilmelde sig verdens største event for bæredygtig mode – COPENHAGEN FASHION SUMMIT 2012, der løber af stablen 3. maj i København. Læs mere her.

Foto: Levi’s WaterLess