Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Nyt værksted åbner dørene for de kreative

Arbejdsfællesskabet Republikken slår dørene op for Københavns første åbne prototype-værksted. Konceptet giver små virksomheder, designere og kreatører chancen for at føre idéer ud i virkeligheden.
Arbejdsfællesskabet Republikken slår dørene op for Københavns første åbne prototype-værksted. Konceptet giver små virksomheder, designere og kreatører chancen for at føre idéer ud i virkeligheden.

Arbejdsfællesskabet Republikken, der er et kreativt center, hvor alle kreatører kan komme for at udvikle ideér, åbner den 23. marts dørene for Københavns første åbne prototype-værksted.

Det betyder nye muligheder for mindre virksomheder og designere for at få deres ideér i produktion. 

I den såkaldte Café vil der nemlig bliver stillet en række remedier tilgængelige, heriblandt maskiner til "rapid protoyping", der vil være med til at øge processen og fremme dansk erhvervsliv. Dette gælder arbejde med f.eks. smykker, læder og arkitektur 

Tilgængelig for alle
Værksteds Café er ikke kun åbent for indbyggere af Republikken, men derimod for alle der har lyst. Dét gør Republikken til det eneste åbne prototypeværksted i Danmark. 

”Idéen, med at f.eks. arkitekter, designere, kunsthåndværkere og idémagere bruger prototype-maskiner til at udforme prototyper i et åbent værksted, er ikke ny, men først nu for alvor på vej til Danmark. Og intet andet sted i landet kan du både få adgang til et nyt prototype-værksted og blive en del af det helt unikke arbejdsfællesskab, som Republikken også er,” siger tidligere videnskabsminister og medlem af Republikkens bestyrelse Charlotte Sahl-Madsen i en pressemeddelse til Fashion Forum. 

Republikken vil støtte op om alle, der ønsker at føre deres kreativitet ud livet.

”Med fagcaféen, prototype-værkstedet og arbejdsfællesskabet ønsker vi at støtte små og mellemstore virksomheder, der ikke har resurser til at investere i dyrt prototype-udstyr og derfor ikke får testet deres idéer og i sidste ende derfor ikke får lanceret nye produkter. Det vil vi lave om på,”  forklarer Louise Rønne, direktør for Republikken i en pressemeddelse

Kort proces fra idé til færdigt produkt
I caféen har de besøgende mulighed for at købe materialer, arbejde på deres computere eller få skåret modeller på maskinerne og derfor kan Republikken skabe en relativt kort proces fra idé, til et færdigt produkt. 

Det sørger for en kortere og billigere arbejdsproces da du kan producere produkterne på stedet.

En af dem, der allerede bruger maskinerne, som indtil nu har været forbeholdt Republikkens indbyggere, er industriel designer Rikard Zetterlund. 

”Hvis ikke jeg havde mulighed for at bruge laserskæreren og de andre maskiner, der står i Republikken, ville jeg ikke lave så mange prototyper og dermed ikke få testet så mange af mine idéer,”  understreger industriel designer Rikard Zetterlund. 

Læs mere om republikken: www.republikken.net