Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Europas største webshop ekspanderer til Skandinavien


Zalando.de har haft heftige vækstrater siden opstarten i 2009 - og nu indtager e-handelsgiganten Skandinavien - og dermed Danmark.
Zalando.de har haft heftige vækstrater siden opstarten i 2009 - og nu indtager e-handelsgiganten Skandinavien - og dermed Danmark.

Den tyske webshop Zalando.de er på kort tid blevet en af de allertungeste spillere i Europa. Aktiv i syv lande (Tyskland, Østrig, Schweiz, Frankrig, Italien, Nederlandene og UK, red.) er omsætningen boomet – og det især som følge af en meget konsekvent marketing-strategi. Nu følger altså Skandinavien og dermed også det danske marked. Det oplyser Zalando i en pressemeddelelse.

"Zalando gik i år 2009 online i Tyskland og havde allerede i 2010 en nettoomsætning på 160 mio. euro. I første halvår har vi allerede overtruffet dette resultat med en nettoomsætning på 200 mio. Vi ser tilbage på en ekstremt succesrig opbygning af virksomheden, som er enestående i Europa. Vor vækst er resultatet af en konsekvent marketing-strategi og en stabil finansiering med en stærk gruppe af investorer", siger Robert Gentz, Zalando’s grundlægger og administrerende direktør.

Modevirksomheden satser aktivt på at blive markedsfører inden for e-handel i Skandinavien. Zalando har en meget stor bekendthedsgrad på sine nuværende markeder, oplyses det – 95 pct. i Tyskland og 70 pct. i Holland. 



"For Skandinavien følger vi samme strategi, som gælder for oparbejdelsen af alle vore markeder. Vi bruger en marketing-mix, som er tilpasset og perfektioneret til det pågældende marked, og investerer bevidst i marketing-kanaler for at kunne udbygge vort engagement yderligere", siger Christian Meermann, chief marketing officer hos Zalando, og fortsætter:

"Dette kan vi gøre, fordi vi har en solid finansiering."

I maj 2012 går Zalando online i Skandinavien. I første halvdel af 2012 vil der blive fokuseret på markederne i Sverige, Finland, Danmark og Norge. Også her planlægger virksomheden at opnå hurtige vækstrater. I løbet af de næste måneder vil Zalando yderligere udbygge sit omfangrige tilbud på omkring 100.000 produkter og 1.300 mærker og også for Skandinavien bibeholde gratis forsendelse og returnering.

For hertil også i fremtiden at sikre en gnidningsløs logistik planlægger virksomheden fra Berlin – udover de allerede eksisterende logistikplaceringer – i begyndelsen af 2013 at åbne endnu et lager i Erfurt med en investering på op til 100 millioner euro og en kapacitet på over otte millioner produkter i første udbygningstrin.

"Efter vor store succes i de seneste år har vi stor tillid til, at vi vil erobre det skandinaviske marked med samme hastighed, som vi i de seneste år har fremlagt bevis for i andre lande", supplerer Robert Gentz.