Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

ECCOs omsætninger stiger med en milliard

Skopruducenten Eccos størrelse siger et rundt 7-tal. Det er en økonomisk skostørrelse vel at mærke, og tallet viser milliarder i omsætning.
Skopruducenten Eccos størrelse siger et rundt 7-tal. Det er en økonomisk skostørrelse vel at mærke, og tallet viser milliarder i omsætning.

Under skoene sidder det nummer, der indikerer skostørrelsen. For de fleste voksne mennesker viser nummeret et sted mellem 35 og 45, men skopruducenten Eccos størrelse siger et rundt 7-tal. Det er en økonomisk skostørrelse vel at mærke, og tallet viser milliarder i omsætning. Det skriver Business.dk.
 
Det er især Asien og USA, der sætter fut i skoene hos Ecco, mens markedet i Europa stadig er hæmmet af gældskrisen. Det sløje europæiske marked kompencerer resten af koncernen dog godt for, så godt at Ecco seneste to år har kunnet gå en størrelse op. Fra en omsætning på fem milliarder i 2009 til seks milliarder i 2010 og endelig til en omsætning på lidt over syv milliarder i 2011.
 
"Vi er stolte over at kunne præsentere det bedste resultat i virksomhedens historie. Vi har øget omsætningen og leverer en bundlinje på 904 mio. kr.,” siger viceadministrerende direktør Michael Hauge Sørensen til Business.dk.
 
Udfordrende år
2011 var dog ikke udelukkende en dans på roser for skokoncernen. De voldsomme oversvømmelser i Thailand lagde en dæmper på produktionen af Ecco-sko, da en af virksomhedens fabrikker blev ramt af vandmasserne. Ecco skriver i sin årsrapport, at resultatet kunne have været meget bedre, hvis ikke fabrikken i Thailand havde oplevet så store og uventede problemer.
 
På trods af de våde sko i Thailand formåede Ecco alligevel at øge overskudsgraden fra 10,7 pct. til 13,4 pct. i et regnskabsår, hvor bundlinjen endte med at vise et plus på 900 mio. kroner¨.
 
Dagbladet Børsen erfarer, at overskudet kaster et vederlag på 70 mio. kroner af sig til direktionens syv medlemmer. Desuden trækker den stenrige ejerfamilie et udbytte på 358 mio. kroner ud af Ecco. De tal kan meget vel blive højere næste år, for Ecco forventer yderligere vækst i 2012.
 
Kilde: Business.dk