Gode toner fra Adidas
Adidas' årsregnskab viser gode takter med både omsætning og indtjening over analytikernes forventningerBåde omsætning og indtjening er lidt bedre end ventet i Adidas’ netop fremlagte årsregnskab. Og koncernen venter fortsat momentum i 2012. Det skriver epn.dk.
I fjerde kvartal fik den tyske virksomhed en omsætning på 3,3 mia. euro. Det er en smule bedre end analytikernes forventninger på 3,12 mia. euro. Eksklusiv valutaeffekten voksede salget med 11 pct. i fjerde kvartal, hvor engrossalgsvæksten var på ni pct. og detailsalgsvæksten på 18 pct.
Også overskuddet før skat i fjerde kvartal overstiger analytikernes forventninger – det blev nemlig på 27 mio. euro, mod forventede 25 mio. euro.
Der ventes derudover et løft i salget i forbindelse med EM i fodbold i 2012. Salget ventes overordnet at stige mellem fem og ni pct. i 2012. Sportsudstyrsgiganten venter, at driftsmarginalen forbedres til næsten otte pct. i 2012. EPS-indtjeningen ventes at stige med 10-15 pct.
Kilde: Epn.dk.
Billeder: Adidas