Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Rekordsalg til Designskolen Kolding på Paris-messe

Igen i år drog tekstilstuderende ved Kolding Designskole til verdens største messe for beklædningstekstiler i Paris, Premiere Vision.
Igen i år drog tekstilstuderende ved Kolding Designskole til verdens største messe for beklædningstekstiler i Paris, Premiere Vision.

Igen i år drog tekstilstuderende ved Kolding Designskole til verdens største messe for beklædningstekstiler i Paris, Premiere Vision. Indigo er en del af Premiere Vision og et specifikt området for nye ideer. Her udstillede 12 tekstilstuderende fra tredje årgang deres ideer og arbejder. 
 
Rekordstort salg
De studerende har selv stået for hele planlægningen og opbygningen af messestanden, transport og pasning af standen i Paris. Derudover har hver studerende produceret ca. 15 til 20 ”swatches”, ideer til beklædningstekstiler, som de præsenterede på standen. 
 
De studerende har arbejdet med de klassiske teknikker såsom væv, tryk og strik men har også kastet sig ud i mere eksperimenterende teknikker bl.a. mixed media, lasercut og 3D-syteknikker.
 
Kunder og besøgende på standen kom fra hele verden. Og de studerende solgte ikke færre end ni swatches til både Kina, Tyskland og Frankrig. 
 
Studerende Karen Marie Christophersen solgte to print til franske Bel Air:
 
"Jeg er meget glad, og det har været en stor oplevelse at være med på messen og ovenikøbet få så flot en modtagelse", fortæller Karen Marie Christophersen , som glæder sig lige så meget over sine medstuderendes succes, som sin egen, mens hun fortæller om forløbet. 


Digitalt strik
Karen Marie Christophersen har primært arbejdet med digitalt strik og digitalt print. Hun kan af gode grunde ikke vise konceptet for de print, som hun fik solgt, men forklarer: 
 
"Jeg har taget udgangspunkt i høns – nærmere bestemt hønseæg og deres mange nuancer kombineret med noget grafisk. Til den grafiske del har jeg brugt mine egne illustrationer. Jeg har arbejdet med dels det skrøbelige og dels det legende udtryk.”
 
Karen Marie Christophersen præsenterer nogle af de studerendes mange designs under skolens Åbent Hus-arrangement den 23. februar. Hendes lyse strik-design anes i forgrunden.
 
Udenlandske firmaer kiggede forbi og roste den flotte stand. Der var bl.a. besøg fra den spanske kæde Zara og danske Munthe plus Simonsen. Naja Munthe er i sin tid uddannet på Designskolen Kolding. Også flere firmaer henvendte sig med et ønske om at få praktikanter fra Designskolen Kolding. For de studerende der ønsker en praktikplads til efteråret blev vi bl.a. tilbudt en vævepraktik i London, printpraktik i Amsterdam og trendpraktik i Paris.
 
Optimisme i branchen
Malene Kristiansen, tekstildesigner og underviser på Designskolen Kolding, har været ansvarlig for forløbet og afviklingen af messebesøget. Hun sporede en tydelig positiv stemning på messen: 
 
"Messen var i år præget at en ny optimisme, der var masser af besøgende på messens tre dage, kunderne tror på bedre tider og på alle niveauer, fra lower massmarked til Haut Couture tjenes der igen penge i branchen. Efter et par år med finanskrise har det været dejligt at opleve en ny optimisme i branchen,” siger Malene Kristiansen.
 
Projektforløbet er i mange år blevet støttet af Tage Vanggaard og Hustrus Fond.