Dansk Mode & Textil (DM&T, red.) har indgået en 2-årig overenskomst for funktionærer i tekstil- og beklædningsbranchen med HK.

Ændringerne er – i hovedpunkter – blandt andet:
–    Frihed d. 24. december: HK’ere har fremover hele juleaftensdag fri med løn.
–    Funktionsløn: arbejdsgiver har til gengæld, fra og med 1. juli 2012, ret til at indføre en såkaldt funktionsløn eller jobløn, der betyder, at højtlønnede funktionærer ikke optjener overtidsbetaling, hvis det i kontrakten er aftalt, at lønnen også omfatter overtidsbetaling.
–    Seniorordning: I lighed med hvad der er aftalt for Textil- og Beklædningsoverenskomsten giver en seniorordning medarbejderen mulighed for at vælge nedsat arbejdstid 5 år før pensionsalderen. Medarbejderen finansierer selv det reducerede timetal og kan vælge at konvertere en del af pensionsopsparingen til løn.

Overenskomsten er først endeligt gældende, når lønmodtagersiden har stemt om aftalen. Det forventes sket i slutningen af april.

DM&T forhandler derudover overenskomst med Teknisk Landsforbund, men forhandlingen er pt. ikke afsluttet.

Læs også: DM&T og 3F indgår overenskomst

Kilde: DM&T