Det franske modehus Hermès er stolt over sine traditioner og sit håndværk. Det kunne mærkes i dokumentarfilmen Hearts & Crafts – The people that makes Hermès, der blev vist i Vester Vov Vov tidligere på året. Og nu fortsætter det franske mærke med at udgive en bog i samarbejde med modehistorikeren og kuratoren Olivier Saillard.

Under overskriften An ABC of Hermès Crafts gennemgås en række af de helt unikke termer og ord, der bruges blandt husets håndværkere og som ofte kan være opfundet der – i arbejdets hede.

Olivier Saillard har blandt andet kuraterede blandt andet den roste udstilling om Madame Grès i Paris sidste år, ligesom han har kurateret udstillinger om Sonia Rykiel, Yohji Yamamoto og Christian Lacroix.

Bogen udkommer d. 14. marts, vil kunne købes i udvalgte Hermès-butikker og koster ca. 150 kr. Om bogen vil kunne købes i Hermès’ danske afdeling vides endnu ikke.

Billede: Hermès