Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Købelystne tyskere og østrigere

Østrigerne og Tyskerne er i øjeblikket blandt Europas mest optimistiske forbrugere. De to lande adskiller sig som de mest købelystne i en undersøgelse foretaget af et europæisk institut, der forsker i forbrugertendenser.
Østrigerne og Tyskerne er i øjeblikket blandt Europas mest optimistiske forbrugere. De to lande adskiller sig som de mest købelystne i en undersøgelse foretaget af et europæisk institut, der forsker i forbrugertendenser.

Østrigerne og Tyskerne er i øjeblikket blandt Europas mest optimistiske forbrugere. De to lande adskiller sig som de mest købelystne i en undersøgelse foretaget af et europæisk institut, der forsker i forbrugertendenser. Det skriver Dansk Mode & Textil.
 
I mange andre europæiske lande hælder stemningen ikke overraskende, i en helt anden mere pessimistisk retning.
 
Nye økonomiske hjælpepakker og usikkerhed om den fremtidige finansielle udvikling i Grækenland, Italien og Frankrig trækker de europæiske forbrugeres tillid til fremtiden og økonomien ned og lægger en dæmper på købelysten.
Men hvor meget forbrugerne lader sig skræmme, er meget forskelligt fra land til land, skriver DM&T.
 
Forbrugerforskningsinstituttet GfK har taget temperaturen på købelysten og forbrugernes tro på økonomien i 12 europæiske lande, der tilsammen repræsenterer 80% af befolkningen i EU (de skandinaviske og enkelte andre lande er ikke inkluderet).
 
Englænderne har mistet lysten
Over for østrigere og tyskere som de mest optimistiske forbrugere i forhold til køb, står de mest pessimistiske af de undersøgte lande: England, Portugal og Frankrig i nævnte rækkefølge.
 
En vigtig faktor til at forklare forskellene er situationen på arbejdsmarkedet i de enkelte lande. Hvor Tyskland eksempelvis har et meget stabilt arbejdsmarked, der fremmer tyskernes tryghed og købelyst, er arbejdsløsheden i Storbritannien på det højeste niveau i 15 år. Situationen betyder for englændernes vedkommende den laveste lyst til at købe siden 2008, fremgår det af undersøgelsen, skriver DM&T.
 
Dropper at spare op
For vores naboland Tyskland betyder den finansielle ustabilitet i Tyskland og i Europa generelt desuden, at det ellers sparelystne tyske folk har mistet noget af motivationen til at spare op. Og det giver ekstra Euro i omløb og mulighed for aktivitet i kasseapparaterne.
 
GfK vurderer således, at det tyske forbrug vil stige 1 pct. i 2012. En beskeden stigning men dog en fremgang.
 
Kilde: Dansk Mode & Textil