Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

DAY satser stærkere på Norge

Nye konceptbutikker introducerer et helt nyt udtryk i to nye butikker i Oslo.
Nye konceptbutikker introducerer et helt nyt udtryk i to nye butikker i Oslo.

DAY Birger et Mikkelsen satser nu endnu stærkere på det norske marked. 1. og 8. marts åbner to nye konceptbutikker i Oslo. Hele mærkets univers vil være tilgængeligt i de nye butikker, hvor man altså vil kunne få både DAY Woman, 2nd DAY, DAY Men og DAY Home. Det skriver Tekstilforum.no.

Keld Mikkelsen, der startede mærket i 1996, glæder sig over det norske markeds potentiale. Han kommer selv til åbningen af den første butik.

”Allerede to år efter lanceringen i 1997 trådte vi ind på det norske marked, og vi opfatter derfor på mange måder det norske marked som et slags hjemmemarked. Vi har gennem de sidste 11 år oplevet stor efterspørgsel blandt norske forbrugere – og nu mere end nogensinde. DAY Birger et Mikkelsen har udviklet sig og er blevet mere sexet. Det glæder vi os til at vise de norske forbrugere,” siger Keld Mikkelsen.

Butikken er bygget op som en konceptbutik, der forestiller en lejlighed. Den måde at bygge butik på er ny, og Norge er dermed det første land, hvor DAY gennemfører dette nye udtryk i sine butikker. Man kommer ind i en entré, fortsætter videre til køkkenet og går videre ind i biblioteket. Hvert rum giver forskellige oplevelser og fremmer kollektionens særpræg.

Kilde: Tekstilforum.no
Billeder: DAY AW12