Sonia Rykiel opkøbt af Hongkong-investorer
Kinesiske Fung Brands med hovedsæde i Hongkong opkøber 80 pct. af det franske brand.Modehuset Sonia Rykiel bekræfter, at kinesiske Fung Brands med hovedsæde i Hongkong opkøber 80 pct. af det franske brand, mens Rykiel-familien beholder de sidste 20 pct. Det skriver The New York Times.
Intentionen bag er at gøre Sonia Rykiel til et stort internationalt luksusbrand.
Jean Marc Loubier, adm. direktør for Fung Brands, beskriver Sonia Rykiel til The New York Times som ”et meget stærkt brand med en stærk identitet” men påpeger, at brandet uden for Europa kunne være væsentligt stærkere. Han tilføjer, at modehuset vil nyde godt af de erfarne investorers kendskab til det internationale marked.
Sonia Rykiel markedsføres i dag i 30 forskellige lande og havde i 2010 en omsætning på 90 mio. euro.
Kilde: The New York Times
Billede: Sonia Rykiel SS12-kampagne