Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Pandora udhuler Kasi-Jespers formue

Fra at have 518 mio. kr. til gode ved udgangen af 2010 kan tidligere Brøndby-sponsor og nuværende ejer af håndboldklubben AG København, Jesper Nielsen, nu blot til se frem til en beskeden udbetaling på 51 mio. kr.
Fra at have 518 mio. kr. til gode ved udgangen af 2010 kan tidligere Brøndby-sponsor og nuværende ejer af håndboldklubben AG København, Jesper Nielsen, nu blot til se frem til en beskeden udbetaling på 51 mio. kr.

Fra at have 518 mio. kr. til gode ved udgangen af 2010 kan tidligere Brøndby-sponsor og nuværende ejer af håndboldklubben AG København, Jesper Nielsen, nu blot til se frem til en beskeden udbetaling på 51 mio. kr. Det skriver epn.dk.
 
Den tidligere Pandora-direktør fik ellers i forbindelse med børsnoteringen af Pandora i efteråret 2010 en kontant betaling på 385 mio. kr. i hånden samt en aftale om en fremtidig udbetaling i 2014, som blev baseret på Pandoras driftsindtjening før renter og afskrivninger på markeder som Italien og Tyskland.
 
Og ifølge Pandora selv er udsigterne til selskabets fremtid på de markeder, hvor Jesper Nielsen tidligere solgte Pandora-smykker med stor succes, at man altså endnu en gang har foretaget en voldsom nedskrivning af forretningsmandens tilgodehavende.
 
Svært at forstå
Jesper Nielsen understreger over for Morgenavisen Jyllands-Posten, at han har svært ved at forstå, hvilke udregninger der ligger bag Pandoras betydelige ændring i hans tilgodehavende.
 
"Jeg har selv spurgt selskabet, om hvad der ligger til grund for deres beregning, men jeg kan ikke få svar på det. Men det har da hjulpet Pandora til en bedre bundlinje i fjerde kvartal, og jeg tager det roligt, for beløbet beregnes ud fra en helt fast model. Så jeg er ikke bekymret, men jeg undrer mig da," siger Jesper Nielsen.
 
Selv om Pandora har valgt at nedskrive Jesper Nielsens tilgodehavende betydeligt, understreger koncernen, at beløbet sandsynligvis vil stige frem mod udbetalingen, som forventes at ske i 2014.
 
Det var især i forbindelse med Pandoras omfattende nedjustering i august 2011, at selskabet lavede en voldsom korrektion af den earn-out aftale, som man tidligere havde lavet med direktøren, der især blev kendt for at sælge Pandora-smykker i Tyskland.
 
"For mig at se er den aftale blot et tal, indtil pengene skal udbetales. Men jeg har stadig svært ved at forså de beløb, Pandora kommer frem til. For det kan godt være, at omsætningen er faldet i Italien og Tyskland, men det har på ingen måde været så dramatisk, som det fremgår af mit tilgodehavende," siger Jesper Nielsen.


Kilde: epn.dk
Foto: Pandora Group