Nyt regnskab fra L'Oreal skuffer
Den franske kosmetikgigant L’Oreal er aktuel med sit regnskab for 2011, og driften overrasker en lille smule, mens resultatet efter skat er en tand dårligere end ventet. Det skriver epn.dk.
Den franske kosmetikgigant L’Oreal er aktuel med sit regnskab for 2011, og driften overrasker en lille smule, mens resultatet efter skat er en tand dårligere end ventet. Det skriver epn.dk.
Omsætningen steg 5,1 pct. til 20,34 mia. euro i forhold til sidste års resultat, og det var på linje med analytikernes forventninger. Driftsindtjeningen for helåret landede på 3,29 mia. euro sammenlignet med analytikerestimatet på 3,23 mia. euro, mens resultatet efter skat på 2,44 mia. euro var en smule lavere end analytikernes forventning på 2,52 mia. euro.
Fremgang i Asien
L’Oreal oplevede især fremgang i salget i emerging markets, da salget i Asien-Pacific steg 13 pct., og i Latin America steg det 11 pct. på et år.
I det vestlige Europa samt USA oplevede salget kun en svag fremgang. Omsætningen i luksusdivisionen, som blandt andet inkluderer Kiels læbepomade og Helena Rubenstein fugtighedscreme, steg 6,5 pct.
Koncernchef Jean-Paul Agon fortalte, at 2011 havde været et solidt år, hvilket har gjort L’Oreal endnu stærkere. Koncernen oplevede vedvarende salgsvækst og bekræftede sin position som verdens største producent af kosmetik.
Venter øget vækst
Jean-Paul Agon udtalte til avisen Le Figaro, at selskabet har fået en god start på året, og der ventes en markedsvækst på omkring 4 pct. i 2012. Omkring 40 pct. af selskabets salg vil i 2012 komme fra emerging markets.
Kilde: epn.dk