Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Anmeldelse: Designers Nest AW12

Alt fra rideuniformer, til sport-, militær-, og lad os ved denne lejlighed kalde dem kontoruniformer var blevet nyfortolket ved Designers Nest fredag i den Københavnske modeuge
Alt fra rideuniformer, til sport-, militær-, og lad os ved denne lejlighed kalde dem kontoruniformer var blevet nyfortolket ved Designers Nest fredag i den Københavnske modeuge

Alt fra rideuniformer, til sport-, militær-, og lad os ved denne lejlighed kalde dem kontoruniformer var blevet nyfortolket ved Designers Nest fredag i den Københavnske modeuge. 
 
Det var danske Louise Sigvardt, der vandt Designers Nest konkurrencen, og også her var sportstemaet gældende. Modellerne var nemlig alle iført tennisstrømper og specielt den ene jakke gav associationer til sportstøj med fartstriber i gul på blandt andet halsindsnit, og fra skulderene ned langs ærmerne.
 
En kombineret kjole og jakke, der gik til knæene gav også nogle associationer til sportsverdenen, måske pga. af en hvid stribe der løb ned langs det farveopdelte kjolesæt. ”Overfrakken” var holdt i pastel og kjolen, hvorpå der var et revers, var mørkeblå.    
 
Derudover var et denimsæt indeholdende en gulvlang nederdel og en kort jakke i et grafisk og voluminøst snit også blandt vinderdesignerens uddrag af hendes kollektionen. 


 
Og der var ikke en finger at sætte på et eneste af hendes designs. Nyskabende design og veludført konstruktion, samt mulighed for direkte kommercielt videresalg. Dette var også nogle af de eksakte ord, der blev sagt ved Louise Sigvardts udråbelse til førstepladsen.  

Anden- og tredjepladsen var begge kendetegnede ved et stærkt inspireret militærtema på den ene eller den anden måde. Begge havde benyttet sig overvældende meget af farven armygrøn. 
 
2. pladsen havde dog en enkelt style, der adskilte sig meget fra de andre deltagere. Et slags bjørnekostume i sort/hvid strik. Det er svært at, se netop denne style i nogen som helst kommerciel sammenhæng, men nydeligt udført, det var den. 

[[addon]]

 
Alle designerne viste tre modeller med forskellige uddrag af beklædningsdele fra deres kollektioner. Og det er en god chance for de unge designere, som har mulighed for, gennem en professionel udstillingsplatform, at vise deres talent frem for modeugens danske og internationale indkøbere, designere, trendspottere og presse.
 
Designers Nest er Cph Visions designkonkurrence som foregår i Øksnehallerne. Denne gang bestod konkurrencen af 28 deltagere fra nordiske designskoler og der blev om deltagerne sagt, at niveauet generelt havde været meget højt med nogle af de stærkeste præstationer i lang tid.
 
En jury sammensat af både danske og internationale dommere udnævnte en vinder. Heriblandt kan eksempelvis nævnes Sara Maino, som er seniorredaktør på Vogue Italia, Peter Jensen, dansk modedesigner og Alessia Vignali, som er chefredaktør på Sports & Street Collezioni. 
 
Kronprinsesse Mary er protektor for Designers Nest, og stod for præmieoverrækelsen. Førstepræmien indebar 50.000 kr. til brug for yderligere promovering af vedkommendes designtalent og derudover vil de tre vindende styles figurere i en editorial i magasinet Collezioni. 


 

På den aktuelle Designers’ Nest deltog studerende fra:
Kunstakademiets Designskole, Københavns Erhvervsakademi, Designskolen Kolding, TEKO, Beckmann College of Design (Stockholm), Swedish School of Textiles (Borås), University of Art and Design Helsinki og Iceland Academy of the Arts.