Gaia holdt denne gang show i Nikolaj Kirke. Det smukke hvide rum fungerede virkelig fint som show-location, og blev sat flot i stævne af Philip Glass’ Night Train, der blev spillet fra det store kirkeorgel. Smukt.

Det var tydeligt, at Gaia var i efterårshumør. Mørke farver og en dyb, skinnende bronze dominerede, hvilket klædte designeren ganske godt. Inspirationen var hentet fra de russiske konstruktivister, der i fra ca. 1915 og omkring 25 år frem lavede geometrisk orienteret kunst, der skulle få materialernes sande natur frem. Det måske meget sigende for Gaia, der oftest – og bedst – arbejder med strik.

Sort og mørkeblå
Til efteråret var hovedelementerne i sort og mørke blå nuancer med detaljer og indslag i brændt orange, en kraftig rød, den flotte bronze og enkelte pasteller. Pastellerne har tidligere – fx i sidste kollektion – fyldt meget hos Gaia. Men nøj, hvor det var fint på strik – og vinterbleg hud – at pastellerne kun var sporadiske indslag.

Gaia, der denne sæson var nomineret til Max Factor New Talent Award’en har på kort tid fået en klart defineret stil. Hendes strik udmærker sig ved brugen af trompe l’oeil, en teknik hentet fra malerkunsten, hvor man fx på husmure maler noget, der ser så naturligt ud, at man et kort øjeblik tror, det er ægte.

[[addon]]

Således også hos Gaia. Hun har gennem flere sæsoner leget med det androgyne, men denne sæson var det tonet lidt ned. De karakteristiske trompe l’oeil-detaljer, som falske knapper, kraver og lommer var at finde, men i mindre grad. I stedet var netop inspirationen fra de russiske konstruktivister tydelig: med tværstriber og geometriske linjer gav det sammen med farverne nyt liv til designerens univers.

Flotte korte kjoler
Der var fine mørkeblå striktoppe med knapper og lommer indstrikket, nogle virkelig flotte korte kjoler (der absolut kræver noget nedenunder), især en mørkeblå med røde, hvide og blå striber og et lille grønt forstykke også i en god sort variant med et anderledes orange mønster.

Som de ikke-strikkede pieces var blandt andet skjorter og kjoler, hvor der stadig blev leget med kønsidentiteten. De havde som oftest de lyse pasteller på sig; de korte af dem fungerede udmærket, mens en lang kjole var lige voldsom nok. Ligeledes var en kjole med felter af mørk laks, lys gul, sort og rød lige forklædeagtig nok grundet to blå felter op mod skuldrene. Et par højtaljede sager var spændt ind med bælte – ærgerligt, for det fik det til at sidde dårligt.

Leg med silhuetten
En af Gaias andre signaturer er en leg med silhuet. Således skifter længderne afhængig af, hvor man ser kroppen fra – og også denne gang. Heldigvis var designerens bukser-foran-kjole-bagpå styles skiftet ud med kjoler, hvor forsiden var længere end bagsiden. Eller bedst, som på en kjole for fronten var lang og løs, mens et bælte bagtil strammede ind og blev skjult bag fronten. Flot.

Det var mere modent, bedre gennemtænkt og bedre sat op end tidligere shows. Et par looks med en klar rød var fine blandet med bronzen ligesom både et par sorte bukser med hvide lommer og en skjorte med pink, blå og grønne felter var ret og vel sej. En sort bluse med lommer i pasteller var fin – sådan skal de bruges!

Gaia er heldigvis ikke stagneret i sit strikunivers. Man kunne frygte at kombinationen androgynitet, strik og trompe l’oeil gav forsvindende små muligheder for udvikling, men denne sæson har designeren klaret det ganske glimrende. Mere salgbart, mere åbent og mere voksent.