Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Anmeldelse: DAY Birger et Mikkelsen AW12

Det var en tæt pakket rådhushal, der spændt afventede Peter Ingwersens bud på det nye DAY. Efter han på FashionForum.dk har meldt ud, at det nye DAY skal være mere sexet, var det så absolut også, hvad der blev budt på.
Det var en tæt pakket rådhushal, der spændt afventede Peter Ingwersens bud på det nye DAY. Efter han på FashionForum.dk har meldt ud, at det nye DAY skal være mere sexet, var det så absolut også, hvad der blev budt på.

Det var en tæt pakket rådhushal, der spændt afventede Peter Ingwersens bud på det nye DAY. Efter han på FashionForum.dk har meldt ud, at det nye DAY skal være mere sexet, var det så absolut også, hvad der blev budt på. Sexethed, hud og meget, meget sort.

De første sorte og hvide indgange markerede klart, at man var til DAY-show. Så man bort fra en styling med armbånd, armbånd og flere armbånd, var det meste tingeltangel dog taget af tøjet. Det var dog stadig boheme-lækkert på en måde, der vil vække genklang hos inkarnerede fans af mærket. Men mere enkelt, med fokus på voldsomme draperinger, miksede prints og en leg med længder.

Introducerer klar rød
I et sæt med sort/hvid-stribet nederdel og sort blazer blev en klar rød introduceret på en fin top – og denne farve dominerede de næste indgange, der var langt mere insisterende i sin farvesammensætning.

En heftig cerise sat sammen med den røde på en halterneck-top var bombastisk, men ikke nødvendigvis helt dårligt – og i en heftig sag af en aftenkjole, med voluminøse draperinger fortil, høje slidser og et flagrende slæb, var der dømt marokkansk ørkenprinsesse med læderbælter i taljen. Fejende hen af runwayen var det en showstopper, man enten vil elske eller hade – og som det under alle omstændigheder kræver sin langbenede kvinde at bære.

[[addon]]
Efter det røde intermezzo, der også bød på velourkjole og noget der lidt lignede et ægte tæppe brugt som tørklæde, var det tid til et par orange indslag i et par fine bukser samt lidt print i en lysere nuance, hvoraf en kappe med læderbælter, kun synlige fortil, noterede sig selv. Det der med bælterne kammede dog en smule – der kunne vi også godt lige ha’ taget toppen af.

Mørket sænker sig
Og derefter sænkede mørket sig. Sort med indslag af grå, hvid og glitrende pailletter. Sexet, kort og afslørende – som en top, der i reglen vist bare var et tørklæde, hvilket rundt om modellen. Temmelig modigt, og vist en overskridelse af, hvor meget hud det er tilladt at vise de fleste steder…

Der var læder, printede kjoler af dem der nok skal sælge, en sort/hvid-stribet pailletsag, en frakke med et bredt pelsstykke forneden og lidt mere pels. Kort sagt; det var mere minimalistisk og strømlinet end det DAY, showet startede med. Mere råt, mere sexet. Man kan tillade sig at sige mere Noir’sk, ja, men det er (heldigvis) uden pornoattituden.

Udviklet look
Ingwersens fortid fornægter sig dog ikke, og selvom der var nogle ornamenteringer i alt det sorte, var der en tydelig udvikling i looket fra start til slut. Det sidste var i hvert fald ikke det samme som det første, hvis det giver mening – og det gør det måske, når dette er et show, der skal introducere, at en ny æra med DAY er startet.

Man introducerede noget velkendt – men lige med toppen taget af – og sluttede med noget nyt. Om det er en Noir’sk udgave af DAY eller en DAY’sk udgave af Noir kommer de næste kollektioner til at vise. For der er tale om en lang omstillingsproces, som Ingwersen her på sitet har givet udtryk for. Tydeligt er det i hvert fald, at der er nye boller på suppen.