Veronica B. Vallenes har, siden hun vandt Max Factor New Talent Award sidste vinter, fået etableret sit navn med et genkendeligt univers. Og det var mere af samme skuffe fra designeren, der havde inviteret til show på Nimb. Det er ikke den dybe tallerken, der bliver genopfundet hver gang, men derimod feminint og bølgende tøj, der ikke skræmmer nogen.

Det klæder designeren at arbejde med sort – som i åbningslooket, en fin sort frakke eller i en enærmet sort silkekjole eller kollektionens sidste look, en faktisk flatterende buksedragt med bindebånd i taljen (man skal ikke undervurdere, hvor svært det kan være at lave en buksedragt, der ikke får selv modellerne til at se uformelige ud).

Draperi og bølger
Der er draperet, det bølger, det er let og elegant og feminint og løst – og så er der modsætningen. De tunge, oversize frakker – én i en lys blå fx – åbne til langt ned på brystet og samlet med en enkelt knap. Fine, men det kappelignende også set før i designerens sidste efterårskollektion.

Det nomadiske, der især gjorde sig gældende på AW11, fandt også plads små steder i stylingen, som i et gennemsigtigt tørklæde, løst hvilket om modellens ansigt. En lys gylden sweater var også tung sammenlignet med resten af kollektionen.

Ja tak til stramme bukser
Bukserne er glimrende – især de helt stramme af slagsen, skåret lige ved anklen. Flere af dem med læg og løse i toppen, stramme ved foden. Sorte kjoler er enkle, men har fine små detaljer, som en tynd strop i den ene side, en skæv ryg eller en skråt skåret længde.

Den store farveforståelse fra SS12 manglede lidt her; selvom det er en efterårs- og vinterkollektion, kan man sagtens fyre op for farvepaletten – det har mange andre designere allerede bevist. Et glædeligt element var dog et sæt med en støvet gråbrun top med et skinnende stykke på brystpartiet – den fungerede virkelig godt på runwayen, og stak ud på den gode måde. Mere af den slags, tak!
[[addon]]

For når man laver en kollektion, der er baseret på nogle ret enkle styles, kan det nemt gå hen og blive lidt ensformigt. Det er dog en klar og tydelig æstetik, der er tale om, spørgsmålet er bare, hvor lang tid den kan fortsætte (næsten) uændret.

Looket får kant af smykker
Samarbejdet med smykkedesigneren Bjørg fungerer glimrende, og smykkerne giver helt sikkert looket noget mere kant. Men tøjet skal også kunne stå alene. Og tager man stylingen væk, er der tale om ret simple designs. De virker dog festligere end de nok egentlig er, grundet de smukke smykker – og på den måde sættes tøjet i scene på en fin måde.

Men det ændrer ikke på, at kollektionen også skal kunne hænge på bøjler i en butik. Helt nøgent og uden noget. Og der skal det kunne stå ud. Måske lidt mere fandenivoldskhed i designet eller farvevalget kunne hjælpe det lidt på vej.