Anmeldelse: YDE AW12

Hos YDE blev det bevist, at rammen kan have stor betydning for et shows succes. Således også her, hvor det hele gik op i en højere enhed.

YDEs dekadente elegance blev vist i Georg Jensens værksted på Søndre Fasanvej, og det var med et kig til håndværkerne, der smedede løs, at modellerne skred hen ad gulvet. Champagnen flød, og modellerne havde ikke hvilket som helst fodtøj på; de tårnhøje stiletter havde knaldrøde såler med signaturen Louboutin. Så er standarden lagt, og heldigvis blev den til fulde indfriet af beklædningen.

Showet blev åbnet med voluminøse hvide flæser og fortsatte med gulvlange aftenrober, korte kjoler, glitrende stoffer, blonder, pels (mink og swakara), silkechiffon, organza og uld. Kort sagt: Ole Yde viste de ting, han mestrer så godt uden at spille det alt for sikkert.

Med en farvepalet med sort, hvid, guld, sølv, en dyb flaskegrøn samt prints med henholdsvis lilla, blå og akvamarin nuancer var der sørget for variation. I kombination med kreatørens leg med længder, materialer og figurer sikrer det flere forskellige muligheder for den kræsne kvinder YDE sigter mod.

Det er tøj til fine damer, både til dem der værdsætter et dybt, glitrende blommefarvet buksesæt i silke, og til hende, der i gulvlang, en-ærmet aftenkjole i sølv med høj slids sørger for at stjæle opmærksomheden. Ikke at de to kvinder nødvendigvis er forskellige – Ole Yde har bare sørget for, at hans publikum kan have flere forskellige stykker tøj med YDE i nakken i garderoben.

[[addon]]
Det draperede og flydende spillede en nøglerolle, hvoraf to af de første looks var eminent udført. En cremefarvet silkeorganza-kjole med flæser og en sort i silkesatin var fornemme, uden at være for meget, mens der blev leget med brystpartiet og halsstykket på flere aftenkjoler, hvor stoffet snoede sig mellem indlæg af transparent blonde. Flot håndværk, flot resultat.

Kortere kjoler med flæser blev ikke for pigede grundet de mørke prints. Sødt, ja, men ikke sukkersødt. Mere modent, men ikke konet. Sexet, uden at være for udfordrende. Men det kræver en kvinde, der tør vise noget af sig selv. Om så det er ben, arme, kig til ryg eller talje. Og finalen illustrerer egentlig på meget fin vis denne sæsons YDE. 



Bruden, der traditionen tro afsluttede showet, kom denne gang med flæset, hvid top med bare arme, lys minkpels – og glitrende cremefarvede bukser. Bortset fra et tungt og uformeligt striksæt blev der leveret drømme af den slags, man sjældent ser på disse kolde breddegrader – og med sikker hånd er de udført til perfektion.