Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Modeugens aktører: Mads Ulrik Greenfort

A Question Of er et af de populære bæredygtige mærker i Danmark - mød salgsansvarlig Mads Ulrik Greenfort.
A Question Of er et af de populære bæredygtige mærker i Danmark - mød salgsansvarlig Mads Ulrik Greenfort.

Inden længe står der Copenhagen Fashion Week AW12 i kalenderen og dermed er der travlhed i den danske modebranche. FashionForum.dk sætter i serien ”Modeugens aktører” en række forskellige mennesker, der på hver sin måde arbejder med mode, stævne, for at høre om deres oplevelser, erfaringer og planer under modeugen.

Mads Ulrik Greenfort er salgsansvarlig hos det bæredygtige mærke A Question Of. Han ser frem til at præsentere den nye kollektion, bruge sine nætter i byen – og finde løsningen på den økonomiske krise.

Hvordan forbereder du dig til CFW?
I ugerne op til modeugen er der godt tryk på kedlerne. Mange praktiske ting skal ordnes; vi får styr på de sidste detaljer omkring salgsprøver, der bliver planlagt og eksekveret photo shoots, designet messestandsindretning, booket møder med samarbejdspartnere og potentielle kunder, etc.. Dog er det meste på plads i relativt god tid, da vi også er på Bread & Butter i Berlin og Modefabriek i Amsterdam.

Hvordan deltager du i CFW?
Da jeg er salgsansvarlig for A QUESTION OF, så foregår det meste af min modeuge på vores stand på Gallery, hvor jeg har møder med vores danske og udenlandske kunder.

Hvordan ser dine dage ud under selve CFW?
Dagtimerne foregår på Gallery og aftentimerne i byen. Det er fedt at komme ud og få nogle indtryk. Især når man kører messe tre dage i streg.

Hvad forventer du at få ud af CFW?
Jeg forventer nogle hyggelige dage i selskab med kollegaer og samarbejdspartnere, hvor vi kan udveksle historier og måske finde løsningen på den økonomiske krise, haha.

Hvad ser du mest frem til?
At vise kollektionen frem til vores samarbejdspartnere.

Har du nogle særlige rutiner eller ting du skal nå?
Jeg skulle helst nå at få en smule søvn. Ellers er jeg lidt en vanebryder.

Hvad betyder modeugen for dig som professionel?
Modeugen er helt sikkert en af de vigtigst events i løbet af året. Efter at have arbejdet på de nye kollektioner, skal de endeligt vises frem og bedømmes af vores samarbejdspartnere. Det skulle gerne være en stor forløsning på mange måneders hårdt arbejde.