Seneste
Artikler
Podcasts
Jobs
Indland

Black Lily prøver kræfter med tøj

Det aarhusbaserede accessorie brand Black Lily vil nu videreføre deres look i en tilhørende tøjkollektion, der vil blive lanceret på den kommende modeuge i København.
Det aarhusbaserede accessorie brand Black Lily vil nu videreføre deres look i en tilhørende tøjkollektion, der vil blive lanceret på den kommende modeuge i København.

Det aarhusbaserede brand Black Lily tager nu deres accessoir-mærke et skridt videre, når de i den kommende modeuge i København lancerer deres første tøjkollektion.

En tøjkollektion har været på ønskesedlen for direktør og chefdesigner June Marie Stevn siden virksomhedens opstart i 2007, og PR-ansvarlig og designassistent hos Black Lily Katrine Birkeholm understreger samtidig, at lanceringen kommer ganske belejligt.

”Det passede godt ind, og vi synes vi havde mod på det. Finanskrisen har om noget inspireret  os til, at vi skal vise noget anderledes og noget nyt, for derved at interessere mulige og fremtidige kunder.”

Konkurrence på pris
De potentielle og faste kunder vil får mulighed for at opleve dette nye ved den kommende modeuge i København. Her håber virksomheden blandt andet, at prisniveauet vil være med til at gøre både gamle og nye kunder interesserede.

”Vores gamle kunder kender brandet og føler sig trygge. Derudover er kollektionen til priser, der skal give butikkerne en god mark up, og det skal give dem plads i indkøbsbudgettet,” fortæller Katrine Birkeholm.

Helhed
Ifølge Katrine Birkeholm skal tøjkollektionen være med til fastholde Black Lily i kundernes bevidsthed og gøre deres budskab og historie endnu klarere for forbrugerne.

Den rå og den blide side i Black Lilys varesortiment taler til mange kvinder, forklarer Katrine Birkeholm, og planen er, at kombinationen af disse to også skal manifestere sig i tøjet.

”Tøjkollektionen giver os mulighed for at markere de to Black Lily personligheder – den rå og den bløde – endnu stærkere på markedet,” fortæller hun og slutter:

”Og kombineret med vores accessoirer kan vi skabe en sammenhængende helhed i udtrykket,” slutter Katrine Birkeholm.   

Billede: Black Lily