Seneste nyt fra modebranchen
Artikler
Podcasts
Jobs

Oriflame flytter serviceled til Polen

Firmaet, der har 7-800 forskellige produkter og sælger til 60 lande, fyrer en række medarbejdere i Danmark
Firmaet, der har 7-800 forskellige produkter og sælger til 60 lande, fyrer en række medarbejdere i Danmark

25 medarbejdere er blevet opsagt hos kosmetik-firmaet Oriflame International ApS i Slangerup, idet den verdensomspændende postordre- og online-virksomhed rykker pakkeri og kundeservice til henholdsvis Polen og Sverige den 1. juli i år, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det sker som led i udviklingen på det globale marked, hvor virksomheder er mindre afhængige af at være placeret lokalt.

– Vi er selvfølgelig kede af det, men det er ligesom den udvikling, der er sket, og der er ingen af os, der fortsætter, for vi er mange fra lokalområdet, fortæller Thom Steen-Thomsen, administrerende direktør hos Oriflame International ApS i Slangerup.

Oriflame fremstiller 7-800 forskellige kosmetik-produkter til kunder i 60 lande på fabrikker i Polen, Indien, Sverige, Kina og Rusland, og virksomheden har en årlig omsætning på 1,5 milliarder euro på verdensplan, svarende til over 11 milliarder kroner.

Kilde: Frederiksborg Amts Avis